Annonce
Elbobladet

Efter ti år som pot og pande siger Lise og Helle farvel til Kop & Kande

Lise Møller og Helle Høyer (til højre) underskriver aftalen om at sælge den butik, de i ti år har drevet sammen: Kop & Kande i Fredericia. Det foregår i butikkens lille baglokale. Privatfoto
De har elsket at drive butik sammen. Men alt har en ende, for der skal også være tid til andet.
Annonce

Fredericia: En af Fredericias markante butikker får nye ejere. Det sker, når Lise Møller og Helle Høyer med udgangen af september siger farvel til deres butik, Kop & Kande.

- Det bliver en underlig følelse, siger Lise Møller, der i ti år har drevet butikken sammen med sin butikssøster, Helle Høyer.

- Men vi har heldigvis fået lov at lade vores kaffekopper stå her, så vi kan kigge ind forbi, siger Lise og tager et lille sip kaffe fra koppen.

Helle har sommerferie og er derfor ikke med under snakken med avisen. Og det er en lidt speciel følelse for Lise, for de to har i høj grad været fælles om butikken, og Lise har kun godt at sige om sin makker.


Det har været så god en tid, og det er helt underligt, at den skal stoppe. Men det bliver dejligt at prøve noget andet - og dejligt at være en mere nærværende mor, farmor og kone.

Lise Møller


- Vores fællesskab stopper ikke, bare fordi vi sælger butikken. Vores veje skilles ikke. Vi skal godt nok ikke at arbejde og drive butik sammen længere, men vi kommer til at have meget med hinanden at gøre også fremover, siger Lise.

Hvad skal I lave?

- Det ved vi faktisk ikke. Vi har slet ikke nået at forholde os til dét endnu. Men der er jo heldigvis også rigtig god tid, siger Lise med et ironisk smil om overdragelsesdatoen om to måneder.

Annonce

Parløb startede tidligt

Lise og Helle lærte hinanden at kende i den hedengangne butik Gaardsvig Isenkram og siden Imerco.

Sidst i september 2010 slog de dørene op i Kop & Kande. To år senere blev de kåret som kædens bedste butik. Diplomet hænger stadig i det lille bagkontor.

- Det er vi meget stolte af, siger Lise.

Sådan ser to butiks-søstre ud, når de netop har skrevet under på at sælge deres butik gennem ti år. Privatfoto

I det hele taget har de to butikssøstre været glade. Glade for butikken, for kunderne og for hinanden.

- Vi kommer til at savne det meget. Men det bliver også rart at prøve noget andet, forklarer Lise.

Som butiksindehaver løber der ofte rigtig mange timer på en arbejdsuge. Og dertil kommer, at butikken fylder meget i tankerne også i fritiden. Så selvom de begge er indstillet på at engagere sig i noget nyt, ser de også frem til i højere grad faktisk at have fri, når de har fri.

- Især i december måned bliver man let lidt fraværende derhjemme på grund af travlhed. Jeg glæder mig i hvert fald til at være mere nærværende som mor, farmor og kone, siger Lise.

Annonce

En ret hurtig beslutning

Butikssøstrene har altid vidst, at de ikke skulle drive butik resten af livet. Og da en god kollega i Kop & Kande-kæden for en måned siden solgte sin butik, gav det anledning til beslutningen hen over kaffebordet i baglokalet.

- Så vi tog til hovedkontoret og luftede idéen en fredag. Allerede mandagen efter var der fundet en køber. Så det gik meget hurtigere, end vi havde regnet med, fortæller Lise.

Da de to efterfølgende sad med morgenkaffen første gang, var det med en noget speciel følelse.

- Men også med den helt rigtige følelse. For vi ved, at butikken er i gode hænder. Vi har fundet den helt rigtige køber, siger Lise.

Kop & Kande overtages af Kim Blicher og Finn Engberg. Kim ejer i forvejen Kop & Kande i Horsens og Vejle. Finn er hans svoger, og de to er så gået sammen om at købe butikken i Fredericia. I Fredericia-butikken vil kunderne til dagligt kunne møde Finn.

- Butikken drives videre  i samme ånd og med det samme personale. Bortset altså fra Helle og mig, siger Lise.

Helle Høyer og Lise Møller har fulgtes ad fagligt i mange år. De sidste ti år har de drevet Kop & Kande sammen. Nu har de solgt butikken. Arkivfoto: Thomas Nedergaard Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Ny hjertestarter i Kanalbyen

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Trekking rammer tidens trend

Elbobladet

Spejderliv er friluftsliv

Annonce