Annonce
Elbobladet

Fantastisk dronevideo: Se Lillebælts marsvin jage fiskestime

Nogle gange er man bare så heldig, at man må knibe sig i armen. Og det var drone-fotograf Stig Lilleøre forleden.

Fredericia: Hvor heldig har man lov at være?

Sådan kunne Stig Lilleøre fra Fredericia lørdag morgen spørge sig selv, da han så, hvad kameraet i hans nye drone fangede i søgeren. Et natursyn, de færreste har set - selvom det sker næsten dagligt i Lillebælt.

- Jeg så nogle marsvin komme svømmende på lavt vand over sandbunden. De nærmede sig et område med tang. Men pludselig bevægede tangen sig! Det var en fiskestime. Jeg gætter på sild, siger Stig Lilleøre.


Jeg har kun fløjet drone i et par måneder. Jeg kender en, der har håbet på en optagelse som denne her i årevis. Så jeg har virkelig været heldig.

Stig Lilleøre


I to minutter filmede han fire marsvin, der omringede og angreb fiskestimen. Alt sammen helt tydeligt for kameraet i det høje, fordi det hele foregik over den lyse sandbund lige ud for Fredericia.

- Jeg var på stedet ved windsurferklubben, fordi jeg ville filme solopgangen. Og klokken cirka 6.30 så jeg det her, siger Stig Lilleøre.

Drone-fotograf Stig Lilleøre fra Fredericia filmede en marsvineflok omringe en fiskestime og gå til angreb. Foto fra droneoptagelsen: Stig Lilleøre

Som sejler er han vant til at se marsvin, når de bryder overfladen i Lillebælt for at trække vejret. Men han har aldrig set det på denne måde.

Fiskestimens bevægelser ligner lidt stæreflokkes måde at bevæge sig på, når de skaber såkaldt sort sol og angribes af rovfugle. Derfor har Stig med et smil valgt at kalde sin optagelse "Sort Sild".

Som det ses på videoen, er marsvinene ofte oppe at trække luft, hvilket måske antyder, at jagten er anstrengende. Også store havmåger benytter sig af den sammenstimlede fiskestime. Flere gange kan man se de hvide fugle plaske ned i vandet for at snuppe lidt morgenmad.

Der er ingen lyd på videoen.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Mystisk musikvideo fra Fredericia

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny genbrugsbutik i Prinsessegade: Sussi udlever retrodrømmen

Elbobladet

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Elbobladet

Mere liv i Vendersgade: Patienter rykker ind og ny restaurant er på vej

Elbobladet

Arkana kommer til sommer

Elbobladet

Nyt liv på vej i det gamle bøfhus: Succesfuld dessertcafé vælger Fredericia foran Odense, Herning og Aarhus

Elbobladet

Venner er gået sammen om at åbne tattoo-butik: - En fælles arbejdsdag er bedre end en dag derhjemme

Elbobladet

På den 2. side: Klar, parat, spis

Annonce