Annonce
Elbobladet

Giv haven et eksotisk pift

Du kan sagtens skabe en lille olivenlund i din have, men sørg for at købe træer, der har nogle år på bagen, så de har en god stamme til at stå imod med, hvis det danske efterårs- og vintervejr bliver en hård omgang. Plant dem ud et sted, hvor der er læ og masser af sol. Arkivfoto: Thomas Kienzle/Ritzau Scanpix)
Få feriestemningen hjem i haven med eksotiske, men hårdføre planter som hørpalme, figentræ og bambus.
Annonce

Have: Skal ferien bruges under danske himmelstrøg, længes du måske efter Spaniens palmealléer eller Østasiens meterhøje bambusplanter.

Fortvivl ikke. Du kan nemlig sagtens omdanne din egen have til et lille eksotisk paradis, som tilmed kan klare sig vinteren over.

Drømmer du dig til middelhavsområdet, kan du for eksempel investere i et par oliventræer, foreslår Henrik Ravn, som gennem de sidste 20 år har lavet sin egen have om til en eksotisk oase.

Han deler tip og billeder på iminhave.dk og på Instagram under samme navn.

- De tager noget tid om at blive store, så jeg vil anbefale, at man køber nogle træer med en vis størrelse. De skal stå et sted i haven, hvor der er tørt, læ og sol, siger han.

Du skal dog ikke forvente, at træerne belønner dig med saftige oliven. Det kræver mere sol og varme, end den danske sommer er garant for.

Er din have mere udsat i forhold til vind og vejr, kan du i stedet for et oliventræ gå efter et pilebladet pæretræ, som kaldes "Nordens oliven". Træet har blade, der minder meget om oliventræets.

- Det giver den samme stemning, men er meget mere hårdført, fortæller gartner og landskabsarkitekt Louise Møller fra Haveselskabet.

Tjek klimaet i dit område

Det er ikke alle steder i Danmark, det er lige nemt at få succes med den eksotiske have. Klimaet er nemlig meget forskelligt.

Bor du for eksempel i et af de områder, hvor der ofte sættes kulderekord om vinteren, får du svært ved at holde planterne i live hen over vinteren.

Er din have udsat, kan du overveje at have planterne i krukker, så de kan flyttes ind i et skur eller lignende, når kulden rammer. Alternativt kan du dække dem til med eksempelvis fiberdug.

Også planten yucca bidrager til middelhavsstemningen. Gå efter en Yucca gloriosa, der kan klare lidt mere, og sørg for at blande lidt grus og sand i jorden, hvor den skal stå, så den ikke står og søber i vand efter et regnskyl.

- Alternativt er cordyline, også kaldet palmelilje, et godt bud. Den fås i rød og grøn, men den grønne er lidt mere hårdfør og passer bedst til det danske klima, siger Henrik Ravn.

Vil du give haven et strejf af Asien, kan du gå efter bambus, som fås i flere varianter - herunder en sort bambus samt den japanske version, Pseudosasa japonica, som kan blive op mod seks meter høj og har store grønne blade.


Figen kan klare det meste. Men den får de bedste betingelser, hvis man placerer den op mod en sydvendt mur. Plant den i et stort hul med jord og murbrokker - ellers bruger den alt krudtet på at slå rødder.

Louise Møller, gartner.


Er du mere til sydeuropæisk stemning, kommer du ikke uden om en klassisk palme. Her er mulighederne relativt begrænsede, hvis den skal trives i det danske klima.

- Gå efter en hørpalme, råder Louise Møller og tilføjer, at den skal plantes i et område, hvor den er beskyttet mod det værste vind og vejr.

Derudover er et figentræ en oplagt måde at give haven et eksotisk pift.

- Figen kan klare det meste. Men den får de bedste betingelser, hvis man placerer den op mod en sydvendt mur. Plant den i et stort hul med jord og murbrokker - ellers bruger den alt krudtet på at slå rødder, siger Louise Møller.

Du kan også prøve kræfter med bananplanter - for eksempel dværgbanan - men de kræver lidt mere arbejde at holde i live.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Fællessang med afstand

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Tur til Jelling og Albert i Vejle

Elbobladet

Jung kommer til byen

Elbobladet

Bysbarn viser fotokunst i Trinitatis

Elbobladet

Et liv i broget sammenhæng

Elbobladet

Dobbelt jubilæum i dagplejen

Elbobladet

25 år med malerbøtter og pensler

Annonce