Fiji – Yashawa Islands: Jeg havde afsat en dag til trekking på øen Wayasewa. Jeg havde med besvær aftalt med køkkenpigen, at hun skulle lave mig en lunch-pakke i stedet for frokost. En ældre dame på stedet gav mig dessiner om, hvordan jeg skulle finde den rette sti. Det var oplysninger i stil med “du skal gå igennem landsbyen og så til venstre ved det væltede træ".
Oppe på plateauet havde landsbyens folk plantet taro, kasawa, banan, ananas og andre nyttige ting. Så stien var ret tydelig her, selv om kun få har været her de seneste uger.
Det er ikke haver i traditionel forstand: Man rydder lidt krat og planter nogle ting i jorden. Derefter overlades det til planterne selv at klare konkurrencen med den øvrige vegetation.
Jørgen Leon Knudsen... et uløseligt mikadospil, og slyngplanterne - hvis stængler er stærke som nylonsnore - havde trukket snubletråde på kryds og tværs af stien.
Jeg fandt frem til det lille vandfald med tilhørende pool. Især vandfaldet venter med længsel på, at det begynder at regne. Der var lige akkurat vand nok til, at jeg kunne fylde mine medbragte, men nu tømte flasker med det rindende vand.
Manglede en machéte
Jeg fandt stien op mod øens top, men manglede en machéte. Stormen havde lavet et uløseligt mikadospil, og slyngplanterne - hvis stængler er stærke som nylonsnore - havde trukket snubletråde på kryds og tværs af stien. Efter nogen tids infight med vegetationen måtte jeg sande, at det ville tage alt for lang tid at nå helt op, hvis jeg skulle nå tilbage igen, inden tropenatten ville gøre det umuligt.
Jørgen Leon Knudsen
Jørgen Leon Knudsen fra Fredericia har rejst i store dele af verden.
Han har skrevet bogen 'Backpackerguiden - En grundlæggende rejsevejledning for "rejs-selv-folk"'.
I serien her fortæller han om sine oplevelser rundt om på kloden.
Tilbagetoget blev således foretaget i ro og mag. Jeg gjorde et ekstra langt ophold i skyggerne ved det lille vandfald, fyldte flasker og skyllede støv af. Min T-shirt fik endda tid til at tørre i solen.
I landsbyen måtte jeg dele bulla’er ud til højre og venstre. Et sted insisterede en énøjet mand så kraftigt på, at jeg skulle komme inden for, at det ikke var til at modstå. Uden TV og andre fordummende informationskilder må en mulighed for at udveksle ord og oplysninger ikke forspildes.
Så jeg fik nogle gode, lokale historier med i bagagen. Til gengæld overtog familien resten af min hårdt tilkæmpede, men ganske rigelige frokostpakke.
