Annonce
Elbobladet

Løb som en superhelt: Tag familien med til virtuelt løb til fordel for syge børn

I store bededags-weekenden afvikler Børneulykkefonden et virtuelt helteløb til fordel for fondens Legehelte, der gør en forskel for indlagte børn. Der er ingen fælles start, og ved tilmelding får hver løber nummer, diplom, opvarmningsvideo samt superheltekappe og -maske i valgfri farve. Pressefoto: Børneulykkefonden

Fredericia: Spænd superheltekappen, snør løbeskoene og løb, hop, gå eller hink af sted i store bededagsferien.

Fredag 30.april til søndag 2. maj afvikler Legeheltene, der er en del af Børneulykkesfonden, Det Virtuelle Helteløb i Fredericia og resten af landet. I de dage bliver gaderne fyldt med løbeglade superhelte, som løber sammen men hver for sig.

Løbet afholdes virtuelt, så der er ikke en fælles start. Løberne bestemmer selv, hvor og hvornår de starter.

Annonce

Det virtuelle helteløb er et familieløb, hvor det ikke handler om at nå først i mål, men derimod om at have det sjovt under løbet, imens man gør en forskel for indlagte børn i Danmark.

Løbet arrangeres til fordel for Legeheltene, som arbejder for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 0-14 år, der hvert år indlægges i Danmark.

Formålet med løbet er både at inspirere familierne til at komme op af sofaen og komme ud og være aktiv. Samtidig skal løbet sætte fokus på Legeheltenes arbejde rundt om på de danske hospitaler.

- Det Virtuelle Helteløb er et alternativ til de helteløb, Børneulykkesfonden normalt afholder, men som desværre er sat på pause for tiden. Med det virtuelle løb har vi stadig mulighed for at skabe et fællesskab, hvor folk løber sammen men hver for sig, siger Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden i en pressemeddelelse.

Legehelte i hele landet

Et sygdomsforløb, en indlæggelse og kroniske diagnoser er ofte forbundet med stor inaktivitet og ensomhed, hvilket kan have konsekvenser for indlagte børns fysiske, kognitive og sociale udvikling. Derfor arbejder Legeheltene for at skabe aktiv leg og bevægelse for de indlagte børn i alderen 1-14 år. Legeheltene, der er på 13 hospitaler i Danmark, skaber et frirum med plads til store armbevægelser, tumlelege og fællesskab – og med plads til at være barn igen.

Ved tilmelding får hver løber nummer, diplom, opvarmningsvideo samt superheltekappe og -maske i valgfri farve. Tilmelding sker på helteloebet.dk

Det virtuelle helteløb til fordel for Børneulykkesfondens Legehelte er for hele familien og afvikles i store bededags-weekenden fra fredag 30.april til søndag 2. maj.  Pressefoto: Børneulykkefonden
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

John kan fejre 40 år som mælkemand

Elbobladet

Ugens hund: Jeg indhentede mors kano

Elbobladet

Mystisk musikvideo fra Fredericia

Elbobladet

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Annonce