Annonce
Elbobladet

Mit livs jul: Kollegaen og Istedgade åbnede for alvor Pias øjne

Villemo Pia Lundtoft Østergaard er husmedarbejder og pædagog på Ungdommens Hus i Fredericia. Hendes livs jul var i 1998 blandt hjemløse og misbrugere på Istedgade i København. Foto: Peter Friis Autzen
Pia fra Ungdommens Hus i Fredericia mindes julen i 1998. Egentlig skulle hun bare hjem efter en lang, lang arbejdsdag. Men det blev i stedet til en aften, der ændrede hendes syn på mange ting - og på mange mennesker.
Annonce

Fredericia: Nogle kalder hende Ville, men de fleste kalder hende Pia. På sygesikringskortet står der Villemo Pia Lundtoft Østergaard. Hun er husmedarbejder og pædagog på Ungdommens Hus i Fredericia, hvor hun gennem årene har hjulpet, støttet, hygget og puffet til unge med planer, kreativitet, tanker og med fart over feltet og ro i sindet.

Oprindeligt er hun uddannet kok, og det er også tit hende, der står i husets køkken, når der laves mad til arrangementer blandt husets brugere. Og når hun tænker tilbage på sit livs jul, tager beretningen da også afsæt netop i et køkken.

Det var i 1998, og den 21-årige Pia arbejdede på en restaurant på Københavns hovedbanegård. Hun var den klart yngste blandt medarbejderne. Langt de fleste kolleger havde børn og familie at holde jul med. Så da vagtplanen for juledagene skulle lægges, meldte hun sig til at tage både lillejuleaften, juleaften, juledag og anden juledag. Der skulle arbejdes igennem. Og der var travlt - også juleaften, hvor restauranten var helt fyldt.

- Aldrig har jeg stegt så mange ænder som den juleaften, siger hun.

De gav mig meget mere, end jeg gav dem.

Villemo Pia Lundtoft Østergaard

Annonce

Vi skal lige ned i Istedgade

Da den sidste julegæst er spist af, er det tid at lukke køkkenet ned, mens andre gør rent i resturanten og det store køkken.

- Aftenen har været pissehyggelig - men også travl. Jeg er træt og har egentlig tænkt mig at tage hjem i seng. Men en kollega, Lisbeth, som var omkring 30 år ældre end mig spørger, om ikke jeg lige vil med ned i Maria Kirken.

Egentlig har Pia ikke den store lyst til at gå ned i Istedgade på det tidspunkt. Gaden, der ligger ved siden af hovedbanegården, er kendt for sit misbrugsmiljø, og selvom Pia allerede er ret åbensindet overfor hjemløse og misbrugere - og selv har et misbrug - kan hun her og nu høre sengen kalde. Men hun siger alligevel ja til et hurtigt smut ned i kirken sammen med Lisbeth.

- Kirken er propfyldt. Hjemløse, ensomme, hunde, ludere, lommetyve og narkomaner. Nogle af dem hilser på mig, fordi vi har set hinanden ovre på hovedbanegården. Jeg kommer fra Vissenbjerg på Fyn, hvor vi ikke så mange hjemløse og ludere, så synet i kirken er ret overvældende for mig. Alle dem, jeg kan se i kirken, har et afsavn. Men denne aften er de glade. De hygger sig og nyder deres fællesskab.

Pia og Lisbeth begynder at servere kaffe for de mange i kirken. Og også udenfor.

- Det er eddermame den bedste kaffe, jeg nogensinde har serveret! De får også en billig spand-risalamande. Den er ikke er ret god, men den vækker en ufattelig glæde, siger Pia.

I dag, 21 år senere, får hun stadig en klump i halsen, når hun taler om den aften.

Annonce

Udvider horisonten

Efterhånden som juleaftenen passerer midnat, kan Pia mærke, at der sker noget inden i hende.

- Jeg får nogle virkelig gode snakke med folk. Mange af dem spørger "hvorfor gider du være sammen med os?". Og jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Jo flere, der spørger, jo mere bliver jeg klar over, at det slet ikke er så vigtigt, om jeg selv får en hygge-jul hjemme i stuen. Jeg kan jo altid ringe til min mor og komme hjem - ikke kun til jul, men i det hele taget. Det kan de her mennesker ikke. Dét sætter nogle tanker i gang, som ændrer mig, siger hun.

Da klokken nærmer sig to om natten, er Pia nødt til at tage den sidste bus hjem.

- Det er ikke rart at sige farvel til dem. Jeg vidste, at jeg skulle hjem i varmen - og at det skulle de ikke.

Det handler ikke om, at oplevelsen gav Pia dårlig samvittighed.

- Men den aften åbner mine øjne. Jeg kan se, at de her mennesker er misbrugere - ligesom mig. De er helt almindelige mennesker, som bare har været uheldige. Den aften gav de mig meget mere, end jeg gav dem.

Fakta

Julen nærmer sig. I hver advent-uge bringer ElboBladet en historie med og om en fremtrædende fredericianer, der fortæller om sin bedste jul eller en helt særlig julegave.

I sidste uge var det iværksætter og pølsekutter-ejer Magnus Kring Nikolajsen. I næste uge er det teaterchef Søren Møller.

Artiklerne kan genlæses på ElboBladet.dk.

Annonce

Tog det med sig

Efter den juleaften begyndte Pia at overtræde reglerne på sin arbejdsplads.

- Vi måtte ikke dele rester og kaffe ud. Men i stedet for at hælde ti liter kaffe ud hver aften, hældte jeg det på cola-krus og stillede det ud til de hjemløse, der holdt til på hovedbanegården. Det kunne have kostet mig jobbet, men hvad skulle jeg ellers gøre?

De efterfølgende jule meldte hun sig til både arbejde og julehygge ved Maria Kirken.

Nogle år senere flyttede Pia til Jylland og blev uddannet pædagog.

Hun har aldrig glemt, hvor vigtig en kop kaffe og en oprigtig snak kan være.

Arbejdet i køkkenet på Københavns Hovedbanegård var travlt, men godt. Og det var herfra, Pias forståelse for hjemløse og udsatte for alvor udsprang. Privatfoto
Villemo Pia var selv til den vilde side - og havde også et misbrug - i de unge år. Men hun udviklede en grundig forståelse for de folk, der har måtte se deres liv køre af sporet. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Din vin kan være sminket med kemi

Elbobladet

Opel sætter strøm til Vivaro

Elbobladet

Giv haven et eksotisk pift

Elbobladet

Baby-salmesang i Trinitatis Kirke

Annonce