Annonce
Elbobladet

Over tusind år gammel arabisk mønt fundet i jorden i Erritsø: Måske er den helt fra Bagdad

Et stykke af en eksotisk arabisk mønt er fundet i sommerens store udgravning af et vikingeanlæg i Erritsø. Der er to mulige forklaringer på, hvordan dette betalingsmiddel, som er over tusind år gammel, er havnet helt heroppe. Foto: Vejlemuseerne
En dirhem fra år 750 til 815 er dukket op under udgravning af vikingeanlæg på Tonne Kjærsvej. To forklaringer på valutaens lange rejse.
Annonce

Fredericia: Opdagelsen i sommer af en - efter datidens mål - enorm vikingehal i Erritsø er med på Kulturministeriets top 10 over de vigtigste arkæologiske fund i Danmark i 2019.

Undergrundens afsløring af resterne af det 50 meter lange hus - der formentlig var et kongesæde ældre end Gorm den Gamle - er meget værd på den nationalhistoriske konto.

Og apropos værdi: Udgraverne fra Vejlemuseerne stødte faktisk også på en mønt i jorden, hvor Energinet.dk ligger.

En såkaldt dirhem, der kan stamme så langt væk fra som Bagdad i Irak.

Læs mere om årets store fund

Den befæstede vikingegård ved Erritsø blev sandsynligvis grundlagt i 800-tallet, men nye arkæologiske undersøgelser indikerer, at den første bebyggelse på stedet kan være påbegyndt så langt tilbage 600-tallet.

Dermed kan der have været bebyggelse på stedet i 250 år. Det skriver Vejlemuseerne i en artikel på Videnskab.dk.

Arkæologer har i flere år gravet på Tonne Kjærsvej, og i sommeren 2019 dukkede rester af vikingeanlægget op. En 50 meter lang hal, som er opført på stedet mindst tre gange. Gården er formentlig med tiden flyttet ind bag en voldgrav og en tre-fire meter høj palisade.

Læs i øvrigt mere om de 10 mest betydningsfulde arkæologiske fund herhjemme i 2019 på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside www.slks.dk

Annonce

Mønt kendes på kalif

Dirhem er den dag i dag valuta i flere arabiske lande, men enheden er særdeles gammel. Navnet kommer af den endnu ældre græske møntfod drakme.

- Vi ved, at mønten fra vores udgravning er fra perioden 750 til 815. Det kan vi blandt andet udlede af ornamentikken og teksten på mønten, som omtaler en kendt kalif fra den periode.

Det fortæller arkæolog og forskningschef, Mads Ravn, Vejlemuseerne.

Men hvordan er den endt i Erritsø?

Annonce

Vikinger på udebane?

Enten har vikingerne fra anlægget på Tonne Kjærsvej hentet den hjem som byttepenge, eller også har en mellemøstlig købmand fundet herop til det høje nord.

Begge teorier er sandsynlige, forklarer Mads Ravn:

- Vikingerne handlede en del i Mellemøsten. De sejlede derover via russiske floder. Der var rigeligt med guld og sølv i eksempelvis Bagdad. Med sig derned havde vikingerne skind og slaver.

En mellemstation var den store svenske ø i Østersøen, Gotland. Så mønten kan også være derfra, tilføjer han.

Annonce

Eksotisk gæst?

Omvendt er der som sagt også en beretning om en mellemøstlig købmand, der fandt vej herop i vikingetiden.

- Han beskrev i øvrigt vikingerne som nogle svin, der ikke bad fem gange dagligt og ikke vaskede sig, fortæller forskningschefen fra Vejlemuseerne.

Måske denne eksotiske og mere civiliserede handelsrejsende fra fjerne egne har haft mønten med til Fredericiaegnen?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Baby-salmesang i Trinitatis Kirke

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Din vin kan være sminket med kemi

Elbobladet

Giv haven et eksotisk pift

Elbobladet

Opel sætter strøm til Vivaro

Annonce