Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Hvordan husker du de store oplevelser?

Journalist Gustav Roesbjerg Pedersen. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

”Fotografering kun efter aftale” stod der ved indgangen til kirken, jeg i weekenden brugte på min drengs barnedåb. En dag, hvor timerne gik alt for hurtigt, og indtrykkene blev slugt.

Kun én person per dåbsbarn måtte tage fotos, imens gudstjenesten fandt sted. Gudskelov for det! Præsten var forinden kommet med fortællinger om, at mindre forsamlinger af folk førhen havde stimlet frem ved forreste række for at få et foto af deres kære. Da jeg stod ved døbefonten og kiggede udover forsamlingen, var jeg glad for, at det var opmærksomme blikke og ikke horder af mobiltelefoner og kameraer, jeg så.

Jeg er selv en torsk til at slippe min mobiltelefon i hverdagen. Når den vibrerer, skal den tjekkes, og af og til sniger den sig frem på dårlige tidspunkter. Som lige efter aftensmaden, eller når man burde koncentrere sig om nærvær og ikke skærm-vær på de få aftentimer i hverdagene, jeg bruger, med dem jeg har kærest.

Der er dog også de tidspunkter, jeg ikke fatter, at telefonen fylder. Jeg har aldrig forstået de folk, der skal gengive halvdelen af nattens forløb gennem sociale medier, når de har været i byen. Eller de, der instinktivt tager mobilen frem, når dommeren dømmer straffespark i fodbold.

Husk nu for pokker at leve i øjeblikket!

Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er arbejdsskadet i disse situationer, hvor man som fotograferende ikke har mulighed for at genskabe øjeblikket, men jeg synes, det er sølle, hvis det er gengivelsen og ikke selve øjeblikket, der er vigtigst for én som person.

I sommer var jeg vidne til et af de grelleste eksempler, da jeg var til en koncert. Om kvinden ved siden af mig allerede havde oplevet koncerten dusinvis af gange, er uvist, men ikke desto mindre stod hun med mobilen i hånden og optog, imens hun kiggede i den gennem størstedelen af den tid, der blev spillet. Hvorfor?!?

Jeg er med på, at man kan tage et enkelt foto eller to, og ikke mindst et billede sammen med dem, man deler oplevelsen med. Personligt har jeg dog svært ved at se, hvor spændende en times koncertoptagelser er, når man kommer hjem fra en koncert, man næppe selv har haft den store fornøjelse med.

På den 2. side så er det selvfølgelig op til en selv at beslutte.

Det jeg synes, oftest gør et minde fantastisk og uforglemmeligt, er jo netop, hvad man husker fra oplevelsen, da man stod i nuet. Og så er det selvfølgelig altid spændende at se et billede eller to, der kan lede tankerne tilbage til øjeblikket. Jeg har dog fortsat til gode at gense de alenlange videooptagelser, der i tidernes morgen er blevet optaget på VHS-bånd fra nogle af de ferier, der ligger et årti eller to tilbage.

Og herregud. Godt nok får jeg ikke mulighed for at genopleve dagen i søndags, men selvom den gik alt for hurtigt, så er jeg glad for det, vi nåede, uden at mobilen fyldte det mindste.

... Og så lige et smart trick på falderebet: Fotos bliver bare meget bedre, når de fotograferede fokuserer på én fotograf frem for at se fem forskellige steder - heldigvis er det i disse digitale dage blevet nemt at dele fotos med andre.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Fredagsjam på Tøjhuset genopstår

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ugens hund: Debbie elsker eventyr

Annonce