Annonce
Elbobladet

På den 2. side: I år vil jeg elske Fredericia endnu mere

Journalist Peter Friis Autzen. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Vupti! Så blev det 2020. Nu er det allerede over 20 år siden, at vi alle løb rundt med frygt for, at computere, køleskabe og kaffemaskiner ville bryde sammen ved overgangen til et nyt årtusinde - en helt reel frygt, for et dødt køleskab og en slukket kaffemaskine er ret alvorlige ting på en nytårsformiddag.

Jeg synes, det er helt vildt, som tiden flyver afsted. Måske det hænger sammen med voksenlivet at have det sådan. Det er i hvert fald gået op for mig, at både mine forældre og Meat Loaf havde ret: Ting i bakspejlet virker altid til at være tættere på, end de er. (Og til de yngre læsere bør jeg måske lige flette en servicemeddelelse ind: Meat Loaf var en amerikansk sanger, der op gennem 70'erne, 80'erne, 90'erne og 0'erne lagde publikum og pladekøbere for sine fødder med sin store - men til tider også svigtende - stemme og svulstige ballader og blandt andet har udgivet verdens femtemest sælgende album nogensinde. Han lever stadig, men synger ikke mere, da stemmen ikke længere kan bære fortidens kraftpræstationer. Flere af hans klassikere har lange titler - blandt andet "Objects in the Rear View Mirror May Appear Closer Than They Are").

Nå, men det her skal ikke handle om Meat Loaf. Det skal handle om nytår, flyvende tid og noget så farligt som nytårsforsætter.

Jeg er efterhånden gammel nok til at have førstehåndserfaring med udtrykket "man skal aldrig love mere, end man kan holde". I mange år var dét medvirkende til, at jeg slet ikke deltog i nytårsforsæt-ræset. For nok skal man lade være med at lyve overfor andre - men at lyve overfor sig selv: Det er direkte sørgeligt.

På den 2. side har jeg nu fundet et nytårsforsæt, som jeg her - stilsikkert forsinket i forhold til kalenderen - vil fremsætte. Jeg håber, at det kan få andre forsæt-løse til at følge trop, så vi kan stå sammen om følgende:

I 2020 vil jeg elske Fredericia endnu mere end hidtil. Og jeg vil vise det. Jeg vil påpege hendes fejl - og tilgive hende. Og jeg håber, at hun vil gøre det samme for mig. Jeg vil gøre hende opmærksom på det, når hun er dum - og tilgive hende. Og jeg håber, at hun vil gøre det samme for mig. Jeg vil nyde hendes skønheder og hjælpe hende, når hun er svag. Jeg vil efter bedste evne hjælpe de, der ikke selv kan få øje på hendes skønheder. Og jeg vil puffe til de, der ikke kan få øje på hendes svagheder. Og jeg håber, at de vil gøre det samme for mig. Alt sammen af ægte, men ikke ukritisk, kærlighed til Jyllands hovedstad.

Fredericia har en helt særlig sjæl. Man skal være her for at mærke den. Den svæver i luften mellem byens mennesker, og den er en fin og følsom størrelse, der ikke sådan lige kan indfanges og udstilles - som en røgring inden i en sæbeboble. Ord og billeder rækker ikke helt. Man kan ikke flytte den - nej, man skal være her for at rigtigt at opleve den og mærke den. Det vil jeg være. Og det vil jeg gøre. Vil du være med?

Hils din nabo fra ElboBladet, så er du rar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Baby-salmesang i Trinitatis Kirke

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Din vin kan være sminket med kemi

Elbobladet

Giv haven et eksotisk pift

Elbobladet

Opel sætter strøm til Vivaro

Annonce