Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Et hjem til alle

Bente Hjul Johannessen. Privatfoto

I denne uge sætter Kirkens Korshær særligt fokus på hjemløshed. I byer rundt omkring i hele Danmark blev der i mandags tændt et antal lanterner svarende til antallet af hjemløse i den pågældende kommune. Også her i Fredericia blev der tændt lanterner foran rådhuset.

Det skaffer ingen boliger, at man tænder et lys, kan man indvende. Og det er fuldstændigt rigtigt. Men lystændingen kan forhåbentlig være med til at skabe opmærksomhed om problemet og lægge pres på for at finde holdbare løsninger.

Jeg er et privilegeret menneske. Jeg har altid haft et sted at bo. Det nærmeste, jeg har været på at være hjemløs, begrænser sig kun til en enkelt aften. En aften, hvor jeg som ung ankom med tog til en storby i et fremmed land. Alle hostels, i den prisklasse jeg havde råd til, var fyldt. Jeg nåede at vandre alene rundt i gaderne et par timer meget sent om aftenen, inden en løsning viste sig. Jeg nåede kun akkurat lige at opleve den utrygge bekymring, der følger af ikke at vide, hvor man skal sove. Derfor kan jeg - eller andre, der har været lige så heldige som mig - heller ikke for alvor sætte os ind i, hvordan det er at være hjemløs. Vi har kun en svag anelse om, at det må være utroligt hårdt og kræve store ressourcer og en udholdende sejhed.

Annonce

Der er mennesker, som mangler en bolig. Der er også dem, som har en bolig, men som reelt lever som hjemløse, fordi de ikke kan holde ud at være i deres lejlighed. Måske fordi ensomheden føles alt for trykkende inden for de fire vægge.

Rundt omkring i Danmark finder man væresteder, varmestuer og herberger drevet af Kirkens Korshær. Der bliver man mødt af et smil og et velkommen. For mange mennesker er disse steder, det nærmeste man kommer på et hjem. Der kan man få mad, varme og forståelse. Kirkens Korshær yder en vigtig indsats, også her i Fredericia, fx i varmestuen i Danmarksgade.

Rundt omkring i Danmark finder man væresteder, varmestuer og herberger drevet af Kirkens Korshær. Der bliver man mødt af et smil og et velkommen. For mange mennesker er disse steder, det nærmeste man kommer på et hjem. Der kan man få mad, varme og forståelse.

Man kan også tale om hjemløshed på en anden måde. Man kan opleve, at man i perioder føler sig lidt hjemløs i sit liv. At den dagligdag, som man før hvilede i og følte sig hjemme i, pludselig føles fremmed eller uvirkelig. Det kan være, man har været ude for en eksistentiel rystelse. Det kan være man har mistet et elsket menneske. Det kan være, at man er blevet ramt af sygdom eller noget andet, som er svært. Måske har skilsmisse eller arbejdsløshed vendt op og ned på det velkendte. Så har man brug for, at der er nogen, der vil gå og stå ved ens side, og være parat til at lytte.

Det har altid været kirkens opgave at have omsorg for det hele menneske. Jesus har vist vejen. Han viste omsorg for både det fysiske og det åndelige. Han tog sig af menneskers sult og sygdomme, og han lindrede det, som nagede mennesker i sind og tanke. Han bragte nærvær og fællesskab. Han fortalte med både ord og handlinger, at ethvert menneske har lov at føle sig hjemme hos Gud. Jesus har vist vejen. Og han har bedt os om at følge den vej. Han har bedt os om at gøre, hvad vi kan for at gøre livet godt for hinanden.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Uventede gæster

Annonce
Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Buster måtte på tobaksafvænning efter en tur til dyrlæge

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Vind gavekort til byens butikker: Hvordan oplever du julebyen?

Elbobladet

På den 2. side: Send dit bud et smil på vejen

Elbobladet

Kim Sjøgren spiller til nytårskoncert med humor

Elbobladet

Åbner til marts: Nyt supermarked skal ansætte over 50 nye medarbejdere

Elbobladet

Motion og hygge

Elbobladet

Gys på volden giver gysser til lokal velgørenhed

Elbobladet

Odenseaner fra Esbjerg rykker ind på chefpost i Fredericia

Elbobladet

Kanal-boss forelskede sig i Fredericia, forandrede Fredericia og forlader Fredericia

Elbobladet

Surf-butik får årets handicappris: Tilbyder vandaktiviteter til alle - handicap eller ej

Elbobladet

Tager over efter Søren Møller: Velkendt ansigt bliver leder af musicalakademiet

Elbobladet

Tre tricks giver garanti for knasende sprøde flæskesvær

Elbobladet

Kæmpe butik åbner i Fredericia: Intersport er klar med dato for åbning

Elbobladet

Virksomhed flytter fra Nyborg til Fredericia - hjælper med at skaffe penge hjem

Elbobladet

Dessertsøstre måtte lukke café efter uvelkomment besøg i kælderen: - Vi vil være helt sikre, inden vi åbner

Elbobladet

Tre finaler og en sølvmedalje til riffelskytte

Elbobladet

Sidste dag med genbrug på Prangervej: Winnie siger tak for sin gode arbejdsplads - men kan ikke flytte med

Elbobladet

Morfin-byen: Fredericia-erfaringer kan føre til stramning af straffeloven

Elbobladet

Julehygge gav afbræk fra en økonomisk trængt hverdag: - Vi kommer væk fra den dårlige stemning derhjemme, hvor børnene ved, at der ingen penge er

Elbobladet

På den 2. side: Dieseldunsten og den hvide chokoladefrø

Elbobladet

Guldmedaljer til Mai og Freja

Elbobladet

Cykelbutik klar til åbning: Gamle indretningsmaterialer har fået nyt liv og værdi

Annonce