Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Tidens tegn og håbets vilkår

Sognepræst Nikolaj Frøkjær-Jensen, Erritsø Kirke,står bag denne uges præsteklumme. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce

I vores tradition spiller årstiderne og døgnrytmen en vigtig rolle i vores kristne symboler. Dette er ikke mindst tilfældet i vores salmebog. Salmebogen er fuld af billeder og symbolske udtryk, der i mange tilfælde trækker på de grundmenneskelige erfaringer, der hører dagen og året til.

Efteråret – hvor bladende falder af træerne, og markerne høstes – associeres ofte med dødeligheden. ”Snart sukker vinterstormens røst: Alt visner og forgår!” kan C.J. Boye skrive med en kuldegysning i 1833. Men samtidig kan han glæde sig over, at han ved, hvor ”glæden har sit hjem” (DDS 732).

Aftenen virker på samme måde. Ligesom øjenlågene om aftenen bliver trætte og glæder sig til at lukke sig, sådan kan hjertet også glæde sig til – efter strid og smerte – at ”vinde fred i Himmerig”. Det er ikke underligt, at salmen ”Nu hviler mark og enge” ofte bruges i forbindelse med begravelser af folk, der har været syge længe. (DDS 759)

Anderledes er det med morgen og forår. De symboliserer liv og opstandelse. Det er således en morgen, at Jakob Knudsen oplever, at morgenstunden bliver gennemsigtig, og at han dermed ser ”lysvæld bagved lysvæld helt ind i himlen”. Og han oplever, at morgenens vind ånder direkte ud af lyset. For det er nemlig fra Himlen, at morgenvinden kommer (DDS 754).

Associationen mellem forår og opstandelse er naturligvis et emne for sig selv og et af Grundtvigs specialer. ”Som blomster alle står i flor, som skoven grønnes, kornet gror ved vårens kræfter milde, så blomstrer alt i Jesu navn og bærer frugt til folkegavn, som årle, så og silde” skriver han i ”Som forårssolen morgenrød” (DDS 234).

Men hvad så med vores nuværende årstid – hvordan kan den bruges?

Brorson gør i salmen ”Her vil ties” (DDS 557) en ganske særlig brug af netop den vintertid, som vi befinder os i nu. Og det, som skaber kraften i digtet, er nogle meget præcise observationer af denne årstids dobbelttydige karakter. Han bruger det til at sige noget om håbets vilkår i en kompleks verden, hvor tegnene peger i forskellige retninger.

Udgangspunktet for digtet er at vente ”vor sommer ind”. Tie og bie er det, som vi er henvist til. Og det er ikke nødvendigvis særligt rart. ”Trange tider langsomt skrider”, som han udtrykker det.

Men kommer sommeren så? Ja, det kan være svært at sige, for vi oplever to modsatrettede tegn på denne tid af året. På den ene side sker der det efter vintersolhverv d. 21. december, at det bliver lysere. Så lyset fortæller os, at sommeren er på vej.

Men vi oplever også noget andet. Vi oplever nemlig, at den koldeste tid ofte falder betydeligt senere på vinteren – længe efter, at det er begyndt at lysne. Traditionen siger, at vinteren først vender omkring kyndelmisse, der ligger først i februar.

Så hvad skal vi tro her i januar? Lyset, der kommer tilbage? Eller gradstokken, der rutsjer nedad som vi nærmer os kyndelmisse? ”Dagene længes, vinteren strenges, vinteren strenges. Og det er svart” skriver Brorson lakonisk.

Naturligvis er der også andre tegn på forår end dagens tiltagende længde. Den anden dag, da jeg gik en tur i skoven, så jeg de første spæde skud af ramsløg. De er sammen med de første skud af vintergæk og andre tidlige planter det, Brorson kalder ”forsommersminder”.

Men her løber vi ind i et andet problem. For forårets varme kommer almindeligvis fra vest. Og denne vind bærer Atlanterhavets fugtighed til vore breddegrader. Når den fugtige havluft møder den kontinentale kulde, får vi sne. ”Kulden den svækkes, blomsterne dækkes, blomsterne dækkes, jo mer’ det sner”, som Brorson beskriver det.

Hvad tror vi på? De spirende vintergækker? Eller sneen, der dækker dem? Er det forsommersminderne eller er det sneen, der er tegn på fremtiden?

Vinter er håbets tid. Vi drømmer om sol og sommer. Men tegnene er tvetydige. Håbets tegn – lys og forsommersminder står ikke uimodsagt af andre tegn som kulde og sne. Sammen med lyset får vi kulden. Og sammen med vintergækkerne får vi sneen. Det er håbets vilkår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

To kæledyrsbutikker bliver til én: Maxi Zoo overtager Petworlds placering

Elbobladet

Kunderne var klar fra start: Julegavebyt, osetrang og støtte til butikshandlen fyldte på genåbningsdag

Elbobladet

100.000 kroner til ny kampagne: Tag trygt til Fredericia med dankortet

Elbobladet

DS udfordrer tyskerne

Elbobladet

Kribler i butikkerne, men forvent ikke køtilbud: Handelen i Fredericia forsøger kontrolleret genåbning mandag

Elbobladet

Butiksformand: Corona var den øjenåbner der skulle til - nu er det de fysiske butikkers tur

Annonce