Annonce
Elbobladet

Søstre i krig mod tabu og skam: - Seksuelt misbrug findes i alle samfundslag

Søstrene Charlotte og Camilla Darre har selv haft senfølger efter seksuelle overgreb i deres barndom. I foråret stiftede de Institut for Seksuelle Overgreb, som holder til i Fredericias Sundhedshus. Her tilbyder de hjælp til folk, der er ramt af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter
Charlotte og Camilla Darre hjælper seksuelt misbrugte og underviser fagpersoner og pårørende. Og så arbejder de for at nedbryde tabuerne og fjerne skammen, der er forbundet med at være blevet udsat for seksuelle overgreb i barndommen.

Fredericia: Seksuelt misbrug af børn er noget, de fleste mennesker har svært ved at rumme. Mange lukker ned og vil ikke tale om det. Det vil Charlotte og Camilla Darre, der i foråret åbnede Institut for seksuelle overgreb (IFSO) i Fredericias sundhedshus, lave om på.

- Når en, der er blevet seksuelt krænket, åbner munden, vælter skammen ud. Der er så meget skam forbundet med det, og det klistrer til den, der er blevet krænket. Ofte ekskluderes de misbrugte fra familien, siger 42-årige Camilla Darre, som for nylig holdt foredraget 'Facadens pris' i forbindelse med sundhedsugen.

39-årige Charlotte Darre supplerer:

- Kun ved at åbne munden og gøre opmærksom på, at det findes, er man med til at bryde det tabu, der er omkring seksuelt misbrug af børn, og fjerne den skam, der følger med.

Når Charlotte og Camilla Darre åbner munden om emnet, er det ikke kun som stiftere af IFSO, som tilbyder hjælp til borgere, der er ramt af senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen. Søstrene har nemlig ikke kun faglig viden om emnet. De har personlige erfaringer.

Annonce

Glansbilledet krakelerer

På papiret er søstrene Charlotte og Camilla Darre vokset op i en middelklasse kernefamilie. Og indtil for seks år siden, så var det også søstrenes opfattelse, at det var sådan, det var.

Men som for mange andre, der har været udsat for seksuelt misbrug i deres barndom, begyndte der at komme krakeleringer i det glansbillede både Charlotte og Camilla havde af deres barndom. I barndommen, ungdommen og voksenlivet havde fortrængningsmekanismen haft en beskyttende faktor. De var blevet veluddannede, voksne kvinder, inden minderne om de grufulde ting, de var blevet udsat for som børn, begyndte at dukke op i små brudstykker.

Deres nervesystemer, som havde været på overarbejde bag facaden i alle de år, kunne ikke holde til mere, og der begyndte at komme synlige fysiske og psykiske reaktioner

For storesøster Camilla, der er uddannet jordemoder, begynder korthuset at vælte, da hun bliver ramt af posttraumatisk stress syndrom (ptsd) i 2009 efter en periode, hvor hun havde haft fire voldsomme fødselsforløb. Da hun stadig ingen erindring har om, hvad hun havde været udsat for i sin barndom, kobler hun sin ptsd med de voldsomme oplevelser på jobbet. Hun får det bedre, skifter job, bliver skilt og flytter til Odense.

Annonce

Kroppen husker

Da hun er flyttet for sig selv, begynder kroppen at mindes barndommens fortrængte smerte.

- Jeg kunne pludselig lugte kaffe, selvom jeg ikke havde kaffe i nærheden. Og jeg kunne mærke, at jeg blev holdt fast i nakken, selvom der ikke var nogen i nærheden af mig, fortæller Camilla Darre om de flashbacks, hun fik, som til sidst invaderer hendes sind så massivt, at hun bliver fuldstændig lagt ned.

- Det går op for mig, at det var en person, jeg havde tillid til, der har krænket mig. I starten kæmpede mit sind imod det, min krop huskede, fortæller Camilla videre.


Min første tanke, da Camilla fortæller mig det, er: "Godt det ikke er mig!" Men så kommer overvejelserne, om jeg nu også er sikker på, at det ikke er sket for mig.

Charlotte Darre, medstifter af Institut for Seksuelle Overgreb og søster til Camilla


Charlotte Darre har siden 2.g på HTX haft 'sorte perioder', hvor hun kom i en depressiv tilstand. Hun er uddannet arkitekt og har haft højprofilerede jobs i byggebranchen. I mange år tænkte hun, at det var stress, og at hun skulle lære at håndtere det. I dag kan hun se, at kroppen har forsøgt at signalere, at der var noget, der var helt galt.

Allerede før storesøster Camilla deler sine grumme erindringer, har Charlotte fysiske flashbacks, hun ikke kan forstå. Med søsterens fortælling begynder hun at koble hendes krops reaktioner med, hvad hendes sind har kæmpet for at holde nede i to næsten tre årtier.

- Min første tanke er: "Godt det ikke er mig!" Men så kommer overvejelserne, om jeg nu er sikker på, at det ikke også er sket for mig, fortæller Charlotte Darre og fortsætter:

- Tre måneder efter får jeg en form for klarsyn, hvor jeg ser ordene "Det er jeg ikke klar til at kigge på." Da vidste jeg, at der var noget, jeg skulle kigge på.

Camilla Darre indskyder en forklaring på, hvorfor hun og søsteren først husker overgrebene 30 år senere:

- Fortrængning er, når det man oplever er så voldsomt, at sindet ikke kan rumme og begribe det. Så sprænges mindet i atomer, forklarer Camilla, der efter mange timers både kognitiv og kropslig terapi har fundet en måde at leve med den del af sin historie fremfor at kæmpe med at holde den nede.

Charlotte Darre åbnede sammen med sin søster Institut for seksuelle overgreb under corona og holdt åbningsreception sidst i august. Arkivfoto: Søren Gylling.
Annonce

Et problem vi skal tale om

Begge kvinder kontaktede Center for Seksuelt Misbrug - og blev lamslået over ventetiden på omkring to år.

- Når man står i det smertehelvede det er at få åbnet op for sådan et "sår", så er der ingen hjælp at få, siger Camilla Darre, der i ventetiden søgte hjælp hos private terapeuter og videreuddannede sig til sexolog med speciale i seksuelt misbrugte.

- Det er et marked, der er svært at gennemskue. Så man vil både møde noget, der virker, og noget der ikke gør, tilføjer Camilla Darre.

Camilla Darre er jordemoder, sexolog med speciale i seksuelt misbrugte og medstifter af Institut for seksuelle overgreb. I Sundhedsugen holdt hun foredraget Facadens Pris - hendes personlige historie krydret med hendes faglige indsigt og reflektioner. Arkivfoto: Søren Gylling

Begge søstre har fundet en vej i livet, hvor de har lært at leve med deres traumatiske barndom. Den faglige viden og erfaring vil de nu bruge på at hjælpe andre senfølgeramte mennesker - og det vil de sammen med de terapeuter, de samarbejder med i deres institut.

De vil ikke kun hjælpe de senfølgeramte med terapi: De vil også hjælpe ved at undervise og holde foredrag pårørende og fagpersoner, der er i kontakt med senfølgeramte.

Og så vil de italesætte, at seksuelt misbrug sker - og de sker i alle sociale samfundslag.

- Hvor Zorning (Lisbeth Zorning Andersen, red.) er stemmen for socialklasse 5, vil vi gerne være stemmen for middelklassen, siger Camilla Darre og Charlotte supplerer med fakta fra Socialstyrelsen:

- Mellem 10 og 12 procent plus et mørketal bliver udsat for en seksuel krænkelse, inden de fylder 18 år. Det er mange, så vi vil alle støde på én, der har været ude for det her. Og det er et samfundsproblem, vi er nødt til at tale om.

Seksuelle overgreb

Ifølge Socialstyrelsen har 10-12 procent + et mørketal oplevet en seksuel krænkelse, inden de fylder 18 år.

Og heraf får mellem 60 og 80 procent behandlingskrævende senfølger.

Der går i gennemsnit 17 år, inden seksuelt misbrugte deler deres oplevelser med andre.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Løbesko og nålestriber

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Større batteri i A6 plug-in

Annonce