Se det gennem jægerens kikkert: Mens mårhundene breder sig, gør jægerne, hvad de kan

Fredericia: Det er nat og fuldstændig mørkt. Kulsort, faktisk. Leif Larsen kan kun lige akkurat fornemme en forskel på, om hans øjne er åbne eller lukkede.

Det er koldt, og der er helt stille. Så stille, at selv de mindste lyde står tydeligt frem. En mus i skovbunden lyder nærmest som en elefant.

Leif sidder i et et træ. Og venter. På en mårhund. Som han ikke kan se.

Pludselig brummer hans mobiltelefon. Et vildtkamera lige i nærheden har registreret liv. Det er en mårhund. Leif tænder for sit natsigte på riflen og gør klar. På ElboBladet.dk kan du se en video af, hvad Leif ser, og hvad der sker.

Gennem sigtets grålige skær ser han en mårhund komme listende i skovbunden omkring den foderplads med ost og hundepiller, der er lagt ud for at lokke den invasive og sky mårhund frem.

Trods det kunstigt forstærkede nattesyn smutter mårhunden flere gange udenfor Leifs synsfelt. Til sidst står den stille. Og spiser. Perfekt i position. Leif trækker vejret dybt og roligt, mens han klemmer aftrækkeren.

Sekundet efter ligger mårhunden på skovbunden. Død, men stadig spjættende af reflekser.

Leif trækker vejret, mens røgen fra riffelskuddet blæser væk i vinden. Og så henter han det døde dyr.

Mårhunden er en invasiv art. Den æder alt - både planter og dyr. Dermed reducerer den bestande af andre dyr, ligesom den fjerner fødegrundlaget for andre arter.

- Og den yngler hurtigt, fortæller Leif.

Et mårhunde-par får i gennemsnit 11 unger hvert år. Og ungerne er leve- og fødedygtige allerede året efter. Ét par kan dermed bliver til 24 dyr på bare to år - og så begynder det at gå stærkt.

For at holde bestanden nede er det lovligt for jægere at skyde dem året rundt. Der er dog restriktioner på, hvem der må gøre det, hvornår. Men de små pelsdyr er jaget vildt året rundt.

For Leif er det en særlig jagt-oplevelse at skyde mårhunde. Det er en opgave, der skal løses - ikke et dyr, der skal slagtes og spises.

- Nogle gange kan pelsen bruges, andre gange kan den ikke. Jeg selv bruger kun skindet til at træne mine hunde. Resten af dyrene afleverer jeg til destruktion, siger han.

Leif har et blandet forhold til mårhunden.

- Man er nødt til at beundre dem, for de er utrolig tilpasningsdygtige. De ser søde ud, og deres hvalpe ligner hundehvalpe. Men de udkonkurrer alle andre dyr - for eksempel spiser de frøer, fugle, æg, padder, rålam og harekillinger. De tager også rotter og mus, som jo også er fødegrundlag for ræven og måren, siger Leif.

Indsatsen mod mårhunde er delvist koordineret. Private lodsejere må jage som normalt, og det er også tilladt at lægge lokke-foderpladser ud.

Et jægersamarbejde under betegnelsen Mårhund Trekanten gør en fælles indsats. Og Jægerforbundet, hvor Leif er rådgiver på området, forsøger at hjælpe. Og endelig er der de kommunale områder i naturen, hvor der også gøres en indsats.

- Hvis man ønsker at være med, kan man kontakte mig på telefon 60 93 86 57. Hvis alle lodsejere gav lov, og alle jægere deltog, kunne vi godt holde bestanden nede. Lige nu skønnes det, at kun 25 procent af tilvæksten fjernes hvert år. Det er for lidt. Eksperterne siger, at vi skal op på 75 procent, hvis vi skal forhindre bestanden i at vokse, siger Leif.

Tror du, at mårhunden kan udryddes helt?

- Det ved jeg ikke, men vi kunne jo udrydde ulven en gang. Så det kan vel lade sig gøre, siger Leif.

Det talmateriale, han har adgang til, antyder, at nedskydning af mårhunde sidste år forhindrede omkring 2400 hvalpe i at blive født.

Jeg har aldrig set en mårhund i naturen. Er du sikker på, at I ikke overdriver problemet?

- Jeg har selv været i naturen hver eneste dag de sidste 10-15 år, og jeg har heller aldrig set en mårhund i dagslys. Men om natten er de der. Og der er mange af dem.