Annonce
Elbobladet

Se det gennem jægerens kikkert: Mens mårhundene breder sig, gør jægerne, hvad de kan

Ingen ved præcist, hvor stor mårhunde-bestanden er blevet. Men koordinator Leif Larsen gætter på mindst 500 voksne, ynglende par alene i Fredericia Kommune.

Fredericia: Det er nat og fuldstændig mørkt. Kulsort, faktisk. Leif Larsen kan kun lige akkurat fornemme en forskel på, om hans øjne er åbne eller lukkede.

Det er koldt, og der er helt stille. Så stille, at selv de mindste lyde står tydeligt frem. En mus i skovbunden lyder nærmest som en elefant.

Leif sidder i et et træ. Og venter. På en mårhund. Som han ikke kan se.

Pludselig brummer hans mobiltelefon. Et vildtkamera lige i nærheden har registreret liv. Det er en mårhund. Leif tænder for sit natsigte på riflen og gør klar. På ElboBladet.dk kan du se en video af, hvad Leif ser, og hvad der sker.

Mårhunden ser måske nok sød ud, men den er et problem for den danske natur. Derfor har Leif Larsen og andre jægere kastet sig ind i bekæmpelsen. Foto: Morten Stricker / Scanpix

Gennem sigtets grålige skær ser han en mårhund komme listende i skovbunden omkring den foderplads med ost og hundepiller, der er lagt ud for at lokke den invasive og sky mårhund frem.

Trods det kunstigt forstærkede nattesyn smutter mårhunden flere gange udenfor Leifs synsfelt. Til sidst står den stille. Og spiser. Perfekt i position. Leif trækker vejret dybt og roligt, mens han klemmer aftrækkeren.

Sekundet efter ligger mårhunden på skovbunden. Død, men stadig spjættende af reflekser.

Leif trækker vejret, mens røgen fra riffelskuddet blæser væk i vinden. Og så henter han det døde dyr.

Annonce

Mårhunden er eksploderet

Mårhunden er en invasiv art. Den æder alt - både planter og dyr. Dermed reducerer den bestande af andre dyr, ligesom den fjerner fødegrundlaget for andre arter.

- Og den yngler hurtigt, fortæller Leif.

Et mårhunde-par får i gennemsnit 11 unger hvert år. Og ungerne er leve- og fødedygtige allerede året efter. Ét par kan dermed bliver til 24 dyr på bare to år - og så begynder det at gå stærkt.

For at holde bestanden nede er det lovligt for jægere at skyde dem året rundt. Der er dog restriktioner på, hvem der må gøre det, hvornår. Men de små pelsdyr er jaget vildt året rundt.

For Leif er det en særlig jagt-oplevelse at skyde mårhunde. Det er en opgave, der skal løses - ikke et dyr, der skal slagtes og spises.


Mange - også jægere - tror ikke, at mårhundene er der, fordi de aldrig viser sig om dagen. Men de er der. Og der er rigtig mange af dem.

Leif Larsen


- Nogle gange kan pelsen bruges, andre gange kan den ikke. Jeg selv bruger kun skindet til at træne mine hunde. Resten af dyrene afleverer jeg til destruktion, siger han.

Leif har et blandet forhold til mårhunden.

- Man er nødt til at beundre dem, for de er utrolig tilpasningsdygtige. De ser søde ud, og deres hvalpe ligner hundehvalpe. Men de udkonkurrer alle andre dyr - for eksempel spiser de frøer, fugle, æg, padder, rålam og harekillinger. De tager også rotter og mus, som jo også er fødegrundlag for ræven og måren, siger Leif.

Annonce

Indsatsen koordineres

Indsatsen mod mårhunde er delvist koordineret. Private lodsejere må jage som normalt, og det er også tilladt at lægge lokke-foderpladser ud.

Et jægersamarbejde under betegnelsen Mårhund Trekanten gør en fælles indsats. Og Jægerforbundet, hvor Leif er rådgiver på området, forsøger at hjælpe. Og endelig er der de kommunale områder i naturen, hvor der også gøres en indsats.

Leif Larsen er åmand ved Fredericia Kommune og også aktiv i Jægerforbundet, hvor han er med til at koordinere indsatsen mod mårhunden. Foto: Peter Friis Autzen

- Hvis man ønsker at være med, kan man kontakte mig på telefon 60 93 86 57. Hvis alle lodsejere gav lov, og alle jægere deltog, kunne vi godt holde bestanden nede. Lige nu skønnes det, at kun 25 procent af tilvæksten fjernes hvert år. Det er for lidt. Eksperterne siger, at vi skal op på 75 procent, hvis vi skal forhindre bestanden i at vokse, siger Leif.

Tror du, at mårhunden kan udryddes helt?

- Det ved jeg ikke, men vi kunne jo udrydde ulven en gang. Så det kan vel lade sig gøre, siger Leif.

Det talmateriale, han har adgang til, antyder, at nedskydning af mårhunde sidste år forhindrede omkring 2400 hvalpe i at blive født.

Jeg har aldrig set en mårhund i naturen. Er du sikker på, at I ikke overdriver problemet?

- Jeg har selv været i naturen hver eneste dag de sidste 10-15 år, og jeg har heller aldrig set en mårhund i dagslys. Men om natten er de der. Og der er mange af dem.

Så mange mårhunde blev skudt i Fredercia

  • 2010: 1
  • 2011: 0
  • 2012: 1
  • 2013: 4
  • 2014: 2
  • 2015: 5
  • 2016: 2
  • 2017: 14
  • 2018: 25
  • 2019: 103
  • 2020: Ikke opgjort endnu
Mårhunden er slet ikke i familie med måren, fortæller Leif Larsen. Den er derimod i familie med ræven. Kraniet til venstre er en mårhund, mens det til højre er fra en ræv. Foto: Peter Friis Autzen
Leif bruger en riffel som denne med kikkertsigte og natsyn påmonteret, når han jager mårhunde. På løbet ses en lyddæmper. Foto: Peter Friis Autzen
Som hjælp til at få overblik over jagtområdet om natten, kan Leif bruge et "varme-kamera". Det har et større synsfelt end riflens kikkertsigte og gør Leif i stand til hurtigt at få styr på, hvor mange dyr, der er i området. Foto: Peter Friis Autzen
Sådan ser billedet i Leifs "varme-kamera" ud, når han i stedet for en mårhund sigter på ElboBladets udsendte. Foto: Leif Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Børn synger salmer i det fri

Elbobladet

Præstens klumme: Aprilsvejr!

Annonce