Skik følge eller land fly

Guatemala - Antigua: I nye lande lærer man nye skikke - nye måder at gøre ting på. Selv de mest indlysende opgaver kan udføres anderledes og for fremmede på helt uforståelige måder. I Antigua i Guatemala boede jeg ret tæt på postkontoret og besluttede at sende en pakke hjem til jul. Det kan jo i bedste fald forventes at tage sin tid.

Nu er det at sende en pakke, når man er på rejse, ikke nogen rutinesag. Og her i byen er det vist kun turister, der kan finde på sådanne fjollerier. Jeg spurgte flere relevante steder efter en papkasse til postforsendelsen. Det var åbenbart lige så tåbeligt et spørgsmål, som da jeg for nogen tid siden søgte efter et regnslag. Underligt at det nærmest er umuligt at købe et regnslag i et land, hvor det regner næsten dagligt det halve af året.

Nå, endelig fik jeg tiltusket mig en papkasse i et supermarked. Ekspedienten skulle lige sende et spørgende blik hen til den bevæbnede vagt for at se, om det nu var i orden, at han skilte sig af med sit affald på den måde. Herefter gik jeg på jagt efter tape og snor osv. Det kunne jeg godt have sparet mig!

Jeg brugte rimelig lang tid på at pakke forsvarligt, tape kassen godt til og binde snor om. Også forkert! Men nu gik turen ned på postkontoret inden lukketid.

Den søde postdame starter med at skære pakken op. Som svar på mine højlydte protester, forklarer hun, at det var hendes pligt at kontrollere indholdet - det var en del af hendes arbejde.

Jeg burde have ventet med at lukke pakken. Tjah... Skik følge eller . . .

Men hun gjorde det grundigt. Hun pakkede det hele både venligt og dygtigt ind igen, mens jeg så til. Brugte masser af tape. Herefter skulle jeg så selv pakke kassen ind i brunt papir - Skrive navn og adresse på.

En million frimærker skulle der også være plads til. Det kneb. Alle kassens seks sider blev taget i brug til frimærker.

Det var hundedyrt. Nu må vi så se hvor mange måneder, det tager for pakken med alle frimærkerne at spadsere over "dammen".