Annonce
Elbobladet

Sunday: Ny komedieserie om Fredericias afrikanske håb

Ny komedieserie: Mens træneren Frederik (Anders Brink, der ses til højre) kæmper for, at ingen skal opdage, hvor talentløs Sunday (Melvin Kakooza) er, tumler direktøren (Lars Hjortshøj) rundt som en elefant i en glasbutik. PR-foto

I "Sunday", en ny serie fra YouSee, spiller det unge comedy-talent Melvin Kakooza sammen med Lars Hjortshøj.

Annonce

Fredericia: Søndag 20. januar er der premiere på YouSee's nye serie "Sunday" på den nye tv- og streamingkanal Xee. Her møder seerne kenyanske Sunday, spillet af Melvin Kakooza, der er blevet hentet til Danmark af en desperat fodboldtræner fra Fredericia. Afrikaneren skal redde klubben fra at rykke ned og byen fra ydmygelse, men det viser sig hurtigt, at Sunday ikke ligefrem er den stjernespiller, som Fredericia FC havde håbet på.

Sådan lyder det i pressemeddelelsen fra YouSee.

- Min afrikanske baggrund og alle de komiske oplevelser, som jeg og min familie har haft, bruger vi som inspiration til figuren og handlingen i serien, fortæller Melvin Kakooza, der i 2017 vandt DM i stand-up og i sommer optrådte på Skanderborgs bøgescene for 30.000 danskere.

Han er selv vokset op i Fredericia, hvor han også spillede fodbold som barn, og ideen til "Sunday" har han haft med sig, allerede inden han vandt DM i stand-up.

Annonce

Modstanderne blev bange

- Jeg kom til Fredericia fra Uganda som toårig, og da jeg begyndte at spille fodbold, oplevede jeg, at modstanderne blev bange, fordi de forventede, at jeg løb sindssygt hurtigt. Jeg har talrige oplevelser af, hvordan den danske og den afrikanske kultur støder sammen, og jeg synes, det er vildt vigtigt, at vi kan grine sammen med hinanden og joke om, at vi kommer fra forskellige kulturer, siger Melvin Kakooza.

Og Sunday er i den grad et møde mellem forskellige kulturer. For mens træneren Frederik (Anders Brink) kæmper for, at ingen skal opdage, hvor talentløs Sunday er, tumler direktøren (Lars Hjortshøj) rundt som en elefant i en glasbutik i et forsøg på lede klubben og håndtere, at holdet nu også har afrikansk islæt. Det kommer også til sammenstød, da holdets anfører (Thue Ersted Rasmussen) føler sig truet på flere fronter, ikke mindst da Sunday tilsyneladende har et godt øje til hans kæreste Maria (Nadia Kvist Pedersen).

"Sunday" er instrueret af Jesper Rofelt, der bl.a. er kendt fra "Klovn" og "Drengene fra Angora".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Et øjeblik: Spring ud og fald ned

Elbobladet

Foredrag: 100 er det nye sort

Elbobladet

Se systing, skibe og skilderier

Elbobladet

God plads i smart indpakning

Elbobladet

Hvem skal have årets handicappris?

Elbobladet

Ugens hund: Lucy spiste fars medicin

Elbobladet

Lok ungerne udendørs trods regn og rusk

Annonce