Annonce
Elbobladet

Tøjbutik fylder 50 år - fejringen udsættes

Henriette Sejersen havde planlagt et festligt program i forbindelse med Din Tøjmand Sejersens 50 års fødselsdag. Det er imidletid udskudt til et senere tidspunkt på grund af coronavirus. Arkivfoto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Din Tøjmand Sejersen runder 1. maj et halvt århundredes eksistens. Grundet coronasituationen er fejringen imidlertid udskudt.

Fredericia: Runde fødselsdage er bare ikke det samme for tiden med festlig fejring - den del har coronavirussen spændt ben for.

Alligevel må man glædes over, når det sker. Det gør man på sin vis også hos Din Tøjmand Sejersen i Vendersgade. Fredag 1. maj fylder herretøjsforretningen 50 år.

- Vi har snakket om at lave et mindre arrangement, men har valgt at spare krudtet, så vi i stedet kan fejre det ordentligt på et senere tidspunkt, siger Henriette Sejersen, der ellers havde set frem til en stor fejring, inden ordet corona kom på alles læber.

- Vi havde planlagt et festligt program over flere dage med både underholdning, mad og drikke og ikke mindst et hav af 50 års tilbud, oplyser hun.

Annonce

Lokal støtte

Butikken blev startet af Aase og Frits Sejersen - forældre til Henriette Sejersen - på hjørnet af Jyllandsgade og Vendersgade og har i næsten alle år haft adresse i Vendersgade 23.

De seneste 22 år har det dog været Henriette Sejersen, som har stået i spidsen for tøjforretningen, der i dag byder på 400 kvadratmeter og et tøjteam på fire personer. I øjeblikket er Henriette Sejersen dog alene i butikken på grund af coronaens indflydelse på omsætningen.

- Folk er utrolig flinke til at vente og holde afstand, nu hvor jeg står alene i vores store butik. Der kommer selvfølgelig folk ind og handler, men det kan slet ikke sammenlignes med normalt i april og maj, som ellers er højsæson for os, siger Henriette Sejersen, der glæder sig over de mange oplevelser gennem årene i butikken.

- Når vi har lavet tiltag eller har fejret fødselsdag, støtter de lokale op hver gang, så det betyder meget for os, at vi kan fejre det med dem, siger hun.

Datoen for fejringen af butikkens 50 års fødselsdag er endnu uvis, men bliver meldt ud, når det vides.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Løbesko og nålestriber

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Større batteri i A6 plug-in

Annonce