Annonce
Elbobladet

Til tops i stor forskerkonkurrence: Olivia har lavet papir af nedfaldne blade

11-årige Olivia de Lemos Jensen fra Erritsø Fællesskole modtog tirsdag førsteprisen i kategorien Technology ved talentkonkurrencen Unge Forskere. I alt blev det til tre priser for elever Erritsø Fællesskole. PR-foto
Olivia de Lemos Jensen fra 5. klasse på Erritsø Fællesskole vandt tirsdag en førstepris i Unge Forskere-finalen i København. Den unge opfinder er lykkedes med at lave papir og æggebakker ud af et miks af blade.

Erritsø/København: Olivia de Lemos Jensen vandt tirsdag førsteprisen i kategorien Technology ved Unge Forskere, der er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, som den yngste prismodtager ved hele finalen.

Det oplyser Unge Forskere, der er forbeholdt elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, i en pressemeddelelse.

11-årige Olivia de Lemos Jensen vil gerne gøre noget ved forbruget af papir for at spare CO2-udledningen. Derfor har hun lavet forskellige forsøg for at undersøge, om man kan erstatte træ med nedfaldne blade. Det er denne forskning, der gør, at den lokale elev fra 5. klasse på Erritsø Fællesskole kan kalde sig prismodtager.

Annonce

Med prisen følger en check på 15.000 kr.

- Vi har i dag mange problemer med klimaet, men hvis man laver bæredygtigt papir og æggebakker, tror jeg, det kan gøre en forskel, siger Olivia de Lemos Jensen om sit projekt i pressemeddelelsen.

Vi har i dag mange problemer med klimaet, men hvis man laver bæredygtigt papir og æggebakker, tror jeg, det kan gøre en forskel.

Olivia de Lemos Jensen, elev i 5. klasse på Erritsø Fællesskole

Her oplyses det, at hun længe har arbejdet med projektet. Undervejs har hun blandt andet kontaktet æggebakkefabrikken Hartmann, været på besøg hos dem og fået ideer til, hvordan hun kan udforme sine æggebakker.

Juryen var ikke i tvivl om Olivias vinderpotentiale:

- Vinderprojektet vidner om både et stort mod, men også et naturvidenskabeligt overblik over problemstillingen. Vinderprojektet har både haft gang i laboratoriet, skrivestuen og køkkenet og er beviset på, at hvis man skal opnå stor videnskab, så kan man risikere at smadre sin mors stavblender i processen, lyder motiveringen blandt andet.

Tre priser til Erritsø

Foruden Olivia de Lemos Jensen var Erritsø Fællesskole solidt repræsenteret ved finalen. I alt havde otte projekter fra skolen kvalificeret sig, og tre af dem fik en pris med hjem: 15-årige Freja Weiss Nielsen fra 9. klasse vandt en tredjeplads i kategorien Life Science for sit analyseprojekt om bindemiddel i maling.

Tobias Thorlund Andersen og Sylvester Louis Mouridsen fra 4. klasse vandt en såkaldt boblerpræmie for deres projekt om den automatiske fejebakke.

I alt 168 unge i alderen 10-20 år deltog i det store videnskabstræf Science Expo i Øksnehallen i København, som blev afgjort ved Unge Forskere-finalen tirsdag eftermiddag.

Finalisternes projekter repræsenterer tre forskellige spor: Life science, physical science og technology. Finalisterne har kvalificeret sig efter fem semifinaler rundt i landet. Oprindeligt var over 1000 projekter tilmeldt, oplyses det.

Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Lyserød eksplosion lige fra morgenstunden

Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Grøn er håbets farve

Annonce
Elbobladet

Vær med til at sikre en god folkeafstemning: Bliv valgtilforordnet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Du risikerer at blive spurgt: Hvad skal vi sælge Fredericia på til turisterne?

Elbobladet

Nu kan du godt finde mountainbiken frem: Nyt spor for alle indviet

Elbobladet

S-profil i Fredericia er ny mand i spidsen for sosu-skoles bestyrelse

Kultur

Hans blev kaldt nazi-unge og har nu skrevet en bog om barndommen

Elbobladet

Natklub-ejer er stolt efter prisuddeling i Barcelona

Elbobladet

Julie havde en elevtid fuld af prøvelser - nu er hun udnævnt til årets bedste lærling

Elbobladet

Præstens klumme: Da kunstneren blev præst for præsten

Elbobladet

På den 2. side: Skraldespand og some-brydere

Annonce