Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Fie springer gerne for en kylling

Fie er en syv år gammel bomuldspuddel. Foto: Peter Friis Autzen

Fredericia: Fie er en syv år gammel blanding af en bomuldshund og en puddel.

- Måske kan man kalde mig en bomuldspuddel? siger hun og spejder efter en anden hund i Danmarksgade, hvor hun er ude at lufte farmand Hans.

Fie er egentlig ikke en nervøs hund. Men hun bryder sig ikke om høje knald. Og da en lastbil i Riddergade pludselig runger af en væltet europapalle, hopper Fie forskrækket op i luften.

Annonce

- Jeg kan heller ikke lide fyrværkeri. Slet ikke, siger hun.


Jeg er ret god til at overtale Hans til at give mig min livret.

Fie


Når hun har brug for at blive beroliget, kan Hans lokke hende med lidt kylling.

- Det er min livret. Alle former for kylling - så længe det ikke er råt, og der ikke er ben i. Jeg er ret god til at lokke Hans til at give mig min livret. Det lykkes nok omkring to gange om ugen, siger Fie og ser ud til at være stolt af sine overtalelsesevner.

Børnebørn er sagen

Derhjemme har Fie tit besøg af Hans' fem børnebørn.

- Jeg er meget populær blandt børnebørnene, siger Fie og fortæller, at børnebesøgene ofte ender med flere timers leg i haven, så alle deltagere efterfølgende er sundt trætte og sover godt om natten.

I det hele taget er Fie en glad lille én. Men én ting kan få hende til at stikke halen mellem benene.

- Altså, jeg er jo stueren. Men hvis jeg alligevel har et uheld, skammer jeg mig helt forfærdeligt. Og så siger jeg selv til. Det skal ikke ligge og lugte længere tid end højst nødvendigt, siger Fie og får et anerkendende nik fra farmand Hans.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Happy jazz i Tøjhuset

Elbobladet

Ugens hund: Jeg indhentede mors kano

Elbobladet

Mystisk musikvideo fra Fredericia

Elbobladet

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Elbobladet

Arkana kommer til sommer

Elbobladet

Nyt liv på vej i det gamle bøfhus: Succesfuld dessertcafé vælger Fredericia foran Odense, Herning og Aarhus

Annonce