Annonce
Elbobladet

Ugens læserfoto: Blishønemor fodrer unge

Foto: Erik F. Rønnebech
Annonce

Fredericia: Med temperaturen på vej op bliver flere lokket ud i naturen, hvor dyrene uanende om, hvilken periode menneskene har været igennem, lever en uforandret tilværelse. Det ses blandt andet ved "Skøjteløbervoldgraven", hvor fotografen bag denne uges læserfoto, Erik F. Rønnebech, fik sig en oplevelse. Han skriver:

"Formiddagstur på volden Kr. himmelfartsdag, hvor hvidtjørnen og kastanierne nu står i fuldt flor, og volden præsenterer sig på sin smukkeste måde. Kommer man der først på dagen, kan man også opleve duften fra de blomstrende buske. Blishønemor er lige dukket op fra bunden, og ungerne strømmer til for at få en godbid. Der var desværre kun til én, så den anden svømmer skuffet bort."

Vi takker Erik for fotoet, der præmieres med et gavekort på 200 kroner til en af byens butikker.

Har du lyst til at dele et foto, der viser området på smukkeste vis, modtager vi gerne dit bidrag. Vi glæder os til igen at kåre ugens læserfoto i næste uges udgave af ElboBladet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Annonce