Hos Børge og Else er december årets travleste måned: Hvert år bringer de julestemning til 1000 fredericianske hjem
Juletræsproduktion har altid trukket i Børge Friis Jensen, som har produceret juletræer i omkring 40 år. For ham er juletræsproduktion noget helt særligt. Foto: Søren Gylling
Børge Friis Jensen har altid haft lyst til at dyrke juletræer, og for over 40 år siden plantede han sine første træer. Det har han ikke fortrudt. Selvom det kan være hårdt arbejde, elsker han og hustruen Else december, hvor fredericianerne kommer forbi for at købe årets juletræ.