8. december i Esbjerg: Julehandel
Nu om dage dukker de første julevarer op i forretningerne i september, men tidligere koncentrerede julehandlen sig om december. En dame fra Bøtkers Isenkramforretning (Kongensgade 5) fortæller fra 1910-1915, at hun fra midt i november og indtil jul knap havde en friaften. Varer til julehandlen skulle pakkes ud, butikken gøres ekstra ren, alle hylder pyntes med rødt papir, og varerne pudses af.