Annonce
Ugeavisen Esbjerg

A Place To Hotel Esbjerg er nu officielt åbent

Åbningen blev markeret af blandt andre slackliner Hans Binderup, der i 30 meters højde gik 45 meter mellem to af A Place To’s tårne. Foto: Red Star
Hotelåbning blev markeret med en spektakulær event i 30 meters højde. Nu er både A Place To Hotel samt Restaurant Plates klar til gæster.

Åbning: Mange esbjergensere samt gæster udefra har med spænding iagttaget, hvordan byggeriet A Place To har taget form i Grådybet de senere år.

En del af det enorme projekt er et hotel, og mandag blev A Place To Hotel Esbjerg så officielt åbnet. Det blev markeret med både en reception og den modige slackliner Hans Binderup fra Slackline Denmark, der i 30 meters højde gik 45 meter mellem to af A Place To’s tårne.

Bo Hjorth Paarup, administrerende direktør hos A Place to Hotel Esbjerg, var naturligvis en glad mand ved åbningen, som han har ventet med længsel på.

Annonce

- Hotellet er fra 8. sal og op, så vi har nogle parametre, som ingen andre hoteller i Esbjerg har. Vi har også altan og kitchenette på hvert værelse, så man har mulighed for at bo her både en dag, en uge eller 10 år. Vi er meget glade for den fantastiske opbakning, som vi har mødt i Esbjerg og en særlig tak skal gå til Esbjergs forhenværende borgmester Johnny Søtrup for at hjælpe med, at A Place To kunne komme til byen, sagde han blandt andet.

Er lidt "ujysk"

David Zahle, der er arkitekt og partner i BIG - Bjarke Ingels Group, fortalte i sidste uges udgave af ugeavisen Esbjerg om projektet. Ved åbningen mandag sagde han således om det projekt, han har slået stregerne til:

Udsigten fra hotellet er mildest talt mageløst. Og det er ligegyldigt, hvilket værelse du så end får. Foto: Red Star

- Det har været unikt at være med til at skabe et hotel med en så fantastisk udsigt til Vesterhavet og solnedgangen. Mange steder i Esbjerg er det helt umuligt at komme til at se ud over havet fra sin bolig eller arbejdsplads. Med dette hotel demokratiserer vi denne udsigt og giver den til alle de folk, der skal bo på hotellet eller i co-living konceptet A Place To. Den bliver dermed til gavn for mange flere end kun lige dem, der bor i første række.

David Zahle glædede sig over, at BIG med bygningsværket havde "ført det lidt rå og urbane med til Esbjerg."

David Zahle, der er arkitekt og partner i BIG - Bjarke Ingels Group, holdt åbningstalen, hvor han blandt andet fortalte om tankerne bag byggeriet. Foto: Red Star

- Jeg har fået at vide, at der har været en stemning her i byen omkring, at disse bygninger måske var lidt "ujyske", men jeg håber, at bygningerne kan være med til at inspirere unge beboere i Esbjerg til at være lige så modige og have et mere internationalt udsyn. Hvis folk i byen kan møde projektet her med den flotte opbakning, som vi har mødt i arbejdsprocessen, så er jeg sikker på, at dette projekt går en god fremtid i møde.

Med åbningen af A Place To Hotel er Restaurant Plates på toppen af det højeste tårn også åbnet for offentligheden.



Se video af den spektakulære slackliner på Ugeavisen Esbjergs facebookside.

A Place To Hotel Esbjerg

A Place To Hotel Esbjerg ligger i forlængelse af boligkonceptet A Place To og er tegnet af BIG - Bjarke Ingels Group.

A Place To Hotel Esbjerg har 117 værelser (heraf 18 suiter) og ligger på de 9 øverste etager af A Place To’s højeste tårn på 66 meter. Alle værelser og suiter er indrettet med designs fra HAY og har kitchenette og privat altan med storslået udsigt.

A Place To Hotel Esbjerg tilbyder services som restaurant, café, vaskeri, parkering, leje- og opladning af elbiler med mere.

Man skal ikke have dårlig mave, hvis man skal lave sådan et stunt. Foto: Red Star


Jeg håber, at bygningerne kan være med til at inspirere unge beboere i Esbjerg til at være lige så modige og have et mere internationalt udsyn.

Arkitekt David Zahle
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Wienecke og vennerne indtog Royal Arena

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hverdagen sat til vægs

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

UC Syd fyrer 13 efter millionbesparelse

Ugeavisen Esbjerg

Billige bøger i arkivet

Ugeavisen Esbjerg

En nisse kom sejlende

Ugeavisen Esbjerg

Annbritt er landet på fødderne

Ugeavisen Esbjerg

Så er der baaaaasss

Ugeavisen Esbjerg

Jazzfestival i Esbjerg med store og små koncerter

Ugeavisen Esbjerg

Hvad skyldes blodpropper i hjernen hos type 2 diabetikere?

Ugeavisen Esbjerg

Da Esbjerg blev orange

Ugeavisen Esbjerg

Flot titel til Bjarne Nielsen i Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Black Friday i city kunne have været bedre besøgt

Ugeavisen Esbjerg

Keld og Hilda og Baileys til kaffen

Ugeavisen Esbjerg

Lykke om ballade i S: Jeg forstår deres skuffelse

Ugeavisen Esbjerg

Nyt brætspil: Nu kan du købe Rundkørslen, Havkatten og Tobakken

Ugeavisen Esbjerg

DI vil give staten nødbremse mod boligbyggeri på havne

Ugeavisen Esbjerg

Statsminister: Esbjerg er en oplagt placering for en klimaerhvervsskole

Ugeavisen Esbjerg

Rød bloks drømme faldt til jorden med et brag

Ugeavisen Esbjerg

Voxpop: Hvad skal det nye byråd i gang med?

Ugeavisen Esbjerg

Nu ringes Julen ind

Ugeavisen Esbjerg

Løb med og hyld Camilla Pedersen

Ugeavisen Esbjerg

Det blev næsten for let at vinde

Ugeavisen Esbjerg

Sådan ser de kommende udvalg ud

Annonce