Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Ansigtsscanner gør sit indtog i Esbjerg

Morten Busch har agenturet på FastScan i Danmark. Forleden installerede han en hos Henrik Gliese og ArbejdsmiljøEksperten. Foto: Tue Sørensen
Nu kan virksomhederne få feberscanning som en del af deres adgangssikring.
Annonce

Digitalisering: Morten Busch, der ejer virksomhederne MBB Consulting og MBB Security i Esbjerg, spilder sjældent tiden. For fire år siden blev han selvstændig it-konsulent med speciale i it-sikkerhedsrådgivning, for halvandet år siden købte han Thorsen IT, og for godt to måneder siden fik han agenturet på en ansigtsscanner, FastScan, der måler feber på personer - helt uden brug af personale, vagter eller andet. Rent digitalt.

- Jeg har det ikke godt med at sidde stille for længe ad gangen, ler 30-årige Morten Busch, da Ugeavisen Esbjerg møder ham hos ArbejdsmiljøEksperten på Esbjerg Havn, hvor han skal opsætte en ansigtsscanner.

- Som Corona-krisen har udviklet sig, er jeg glad for at kunne tilbyde virksomheder hjælp til adgangssikring, ligesom jeg er stolt over, at vi som en mindre virksomhed har gjort os fortjent til at kunne forhandle produktet i hele Danmark, siger Morten Busch, mens han på ingen tid installerer scanneren.

Annonce

Meget præcis måling

Navnet FastScan henviser til, at ansigtstemperatur-målinger foretages på under et sekund og med en maksimal afvigelse på 0,2 grader. Den fysiske temperaturmåling, som man ser vagter stå med rundt omkring i virksomheder og indkøbscentre, har en afvigelse på 0,5 grader. Og netop den type af temperaturmåling er ofte tidskrævende, dyre at administrere og for nogles vedkommende også upræcise, forklarer Morten Busch, der er sikker på, at han har det bedste produkt på markedet – belgisk teknologi fra en virksomhed, der laver udstyr til medicinalbranchen.

Hos ArbejdsmiljøEksperten var direktør Henrik Gliese heller ikke i tvivl om, at produktet var noget, som han måtte have på matriklen i Esbjerg.

- Det taler jo direkte ind i det, som vi beskæftiger os med. Vi går selv forrest i at skabe sikre og sunde arbejdsmiljøer, så det er oplagt, at vi får FastScan hos os, siger Henrik Gliese og tilføjer:

- Desuden har vi mange gæster, kursister og medarbejdere her i huset, som vi gerne vil passe på. Derfor er det oplagt, at når man kommer til os, så får man lige målt sin temperatur. Og er den over det tilladte, så er det måske ikke sikkert, man er smittet med Covid-19 eller er syg, men der er omvendt heller ingen grund til, at man kommer ind i huset med risiko for at smitte andre.

Annonce

Rift om scannerne

Til at hjælpe sig med den kommercielle udvikling af FastScan fik Morten Busch for nylig tilknyttet Carsten Kryth som salgsdirektør og forretningsudvikler. Siden Carstens start har MBB Group været i kontakt med over 100 større virksomheder i Esbjerg angående FastScan, og man er blevet taget rigtig godt imod.

- Vores produkt er jo let at fortælle om, og vi har valgt ikke at gøre tingene sværere end nødvendigt, siger Morten Busch og fortsætter:

- Jeg taler i dag meget mere om digitalisering og meget mindre om it. Det, at vores udstyr som standard har indbygget temperaturmåling, gør, at vi helt automatisk kommer til at tale om andet end teknik, siger Morten.

At det i øjeblikket går den gale vej med at få styr på smittetrykket, mærkede Morten Busch i øvrigt i sidste uge, hvor producenten af FastScan var i den anden ende af røret.

- Producenten kunne fortælle, at over 1000 ansigtsscannere nu dagligt forlader fabrikken, hvilket havde sat pres på underleverandørerne. Det har jeg aldrig prøvet før. Men vi kan jo ikke sælge noget, vi ikke har på hylderne, så derfor skyndte jeg mig at få placeret en ordre, smiler Morten Busch.

FastScan kan både købes og lejes, og der er altid mulighed for en prøveperiode på 14 dage, oplyser Morten Busch i øvrigt.


Vi går selv forrest i at skabe sikre og sunde arbejdsmiljøer, så det er oplagt, at vi får FastScan hos os.

Henrik Gliese, direktør ArbejdsmiljøEksperten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

FysioDanmark udvider

Annonce