Annonce
Ugeavisen Esbjerg

En skorstensfejer kravler ned og en anden kravler op

Spoiler alert - det er ikke julemanden, der kravler rundt i din skorsten. Det var Bjarne Trane Pedersen, og nu er det Thomas Blichert Vestbjerg. Foto: Tue Sørensen
Den 1. januar lagde Bjarne Trane Pedersen kost og høj hat efter 51 år som skorstensfejer i Esbjerg. Og hans lærling – og kollega gennem 26 år, Thomas Blichert Vestbjerg, blev ny mester.

Dem på taget: Hvis der havde været en komodovaran efter Bjarne Trane Pedersen på en ferie for ti år siden, skulle I have set ham kravle op i toppen af en palme med de bare hænder og fødder. Der har aldrig været nogen efter Bjarne, men han har om nogen øvet sig i at kravle op og ned. Indeni vores skorsten. Da han blev skorstensfejer for 51 år siden og i mange år derefter, var det nemlig sådan, man fejede skorsten. Stemme imod indersiden med begge knæ og underarme, feje med kosten de første to sider på vej op, dreje sig 80 grader inde i hullet og feje de andre to sider på vej ned. 15 meter nogle gange. Men den 1. januar var det slut. Den 68-årige skorstensfejermester Bjarne Trane Pedersen med fem ansatte og ansvar for alle skorsten i den gamle Esbjerg Kommune og siden også Fanøs gik på pension og overlod biler og medarbejdere til den 43-årige Thomas Blichert Vestbjerg, som han også fik i lære tilbage i 1996.

Da Bjarne Trane Pedersen blev skorstensfejer, var det en alvorlig sag at være skorstensfejer.

- Det var meget mere beskidt arbejde dengang, og vi havde hverken line på, stiger eller nogen værnemidler. Vi havde den fine hvide klud, munddugen, der hører til uniformen, og den trak vi op for munden og brugte som maske, luft ind gennem munden og luft ud gennem næsen. Men jeg har elsket mit job hver eneste dag, siger Bjarne Trane Pedersen.

Annonce

Må vi røre ved dig?

Det var først efter den store københavnerbrand i 1795, at byerne fik skorstensfejermestre, hentet hertil fra Tyskland. Det er derfor, den sorte uniformsjakke hedder en collert, kalotten en kæpsel, bæltespændet en gjordlås. En skorstenfejers svendebrev står stadig både på dansk og på tysk, og i Tyskland er skorstensfejeren ”ein Glücksbringer”, en lykkebringer, og det er af den grund, tyskerne gerne inviterer en skorstensfejer med til vielser og gerne vil røre ved danske skorstensfejere, når de møder dem. Det har Bjarne oplevet mange gange.

Skorstensfejerens svendebrev står både på dansk og på tysk. Foto: Privat

Og det har Thomas Blichert Vestbjerg også. Selvom det er 22 år siden, han fik sit svendebrev efter svendeprøven med det fineste ”bestået særdeles veludført”, ligner arbejdet stadig det samme. Feje skorsten, rense kedler/ildsteder, rense røgrør og i dag også rense ventilationsanlæg, men hullerne på skorstenene er blevet mindre på grund af bedre brændeovne og mindre røgudvikling, så nu kravler skorstensfejeren ikke op og ned derinde, men fejer oppefra eller nedefra. De kravler stadig rundt på tagryggene. I dag er det Thomas som skorstensfejermester i eget navn, der sammen med sine tre ansatte passer og holder skorstenene rene ved de 10.000 ejendomme, virksomheder, villaer og sommerhuse i Esbjerg Kommune og på Fanø, som har skorsten, brændeovn og pejseindsats.

Annonce

Magtede ikke akademiker

Thomas Blichert Vestbjerg er 43 år. I handelsskolen var han skoletræt og overvejede at tage 2. år om. Han drømte om at blive akademiker, men magtede ikke flere år på skolebænken. Til en fest møder hans forældre Bjarne, som fortæller, han mangler en lærling, dagen efter besøger Thomas skorstensfejermesteren, og om mandagen begynder han i lære hos Bjarne. Efter 11 år som dagplejer er Thomas Blichert Vestbjergs kone Carina nu begyndt på kontoret hos sin mand.

Man brugte sin hat som kontor.

Bjarne Trane Pedersen, pensioneret skorstensfejer

Det er også hende, der har købt og foræret sin mand den sorte høje hat, som hører til skorstensfejerens uniform. Historien lyder, at skorstensfejerne fik deres sorte høje hat fordi, de i gamle dage blev sammenlignet med lokumsrenserne, der gik i rendestenen. Med den høje hat kunne skorstensfejerne gå på fortovet og ligne det fine borgerskab.

- En skorstensfejer må ikke købe sin egen hat, og man må først bære den høje hat, når man bliver svend. Min første hat fik jeg af en kunde, og nu har jeg fået den her af Carina. Den er ikke så høj som de gamle hatte, jo ældre hat, jo højere, siger Thomas Blichert Vestbjerg.

Bjarne Trane Pedersens var højere i hatten. Dengang gemte skorstensfejerne både smøgerpakker, papir og deres madpakke i hatten, når de arbejdede.

- Man brugte sin hat som kontor, siger Bjarne.

Skorstensfejerens skole

Det tager fire år at blive udlært skorstensfejer. Man går på fagskolen i Tønder, hvor man også er til svendeprøve og på efteruddannelse. Når en skorstensfejer får sit svendebrev, foregår det meget højtideligt i palæet i Tønder, hvor oldermanden åbner laugsladen med svendebreve – en slags stort smykkeskrin – med ordene: ”Når laugsladen er åben, må der ikke ryges, bandes eller bruges uhøvisk tale”.

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Liv bringer lyset ind på hospice

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Speedwaysportens David Beckham til Esbjerg: Tai Woffinden skifter til Esbjerg Vikings

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Esbjergenserne står i kø for at være med til at forme Esbjergs fremtid

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

UC Syd vil have skatteuddannelse til Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Den lige vej til de skrå brædder

Ugeavisen Esbjerg

Politikere: Esbjergs nye uddannelser kan skabe bosætning

Ugeavisen Esbjerg

En fodbolddrømmers dagbog: Sådan endte Braithwaite i Barcelona

Ugeavisen Esbjerg

Erling stopper: Education Esbjerg jagter ny leder

Ugeavisen Esbjerg

Droppede lovparagraffer for de firbenede venner

Ugeavisen Esbjerg

Olila vender tilbage til Kongensgade i version 2.0

Annonce