Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Er Kim årets håndværker?

Kim Aa. Godtfredsen med sine to sønner. Oskar på 3,5 år har været med far på værkstedet, siden han var 1 år. Han har også været med på flere små opgaver, hvor han kører fugesand med sin trillebør og kost. Viktor på 11 måneder er snart klar til det samme. Foto: Privat
Kim Aa. Godtfredsen er i "Årets Håndværker" finalen KGS Flise- og Facaderens ApS fra Esbjerg. Det sker efter et - med Kims egne ord - vanvittigt 2020.

Finalist: Findes årets håndværker mon i Esbjerg? Det er muligt, for Kim Aa. Godtfredsen har i hvert fald modtaget nyheden om, at KGS Flise- og Facaderens ApS er udpeget som finalist i konkurrencen "Årets Håndværker" i kategorien "Årets Algebehandler".

Finalisterne, fordelt på 25 forskellige fagkategorier, har nået finalen baseret på de anmeldelser, de har modtaget fra deres kunder gennem året på www.anmeld-haandvaerker.dk. Vinderne af den eftertragtede pris findes senere på året i Cirkusbygningen i København, hvor showet finder sted for 10. gang, men allerede nu er Kim Aa. Godtfredsen selvsagt godt tilfreds.

- Jeg er særligt stolt over anerkendelsen, fordi det udelukkende er mine kunder, som har sat mig i den position. Kundernes anmeldelser af mit arbejde er en kæmpe glæde at læse, så det giver mig da et stort boost. Og det giver endnu mere motivation til at arbejde endnu hårdere for, at min lille lokale virksomhed kan blive ved med at skabe flotte omgivelser hos både private og erhvervskunder, lyder det fra den populære algebehandler, der også nåede finalen i 2020.

Annonce

Det gik helt amok

Kim Aa. Godtfredsen mener, at www.anmeld-haandvaerker.dk er en god indikator for nye kunder, når de skal vælge en god håndværker.

-Det skaber en form for tillid tidligt i processen, og det, tror jeg, kommer KGS Flise- og Facaderens til gode, siger Kim Aa. Godtfredsen, der har det godt med "bare" at være finalist.

- Det fortæller mig jo, at det jeg gør for mine kunder, det er tilfredsstillende. Og det er det vigtigste. Men skulle jeg være så heldig at vinde, bliver der nok hældt en stor fadøl op. Ellers bliver der ikke tid til megen fejring, da kåringen ligger midt i højsæsonen for flise og facaderens, griner Kim Aa. Godtfredsen, der har oplevet coronakrisen have en positiv effekt på netop de ydelser, han leverer.

- Det gik helt amok, da landet lukkede ned i foråret 2020. Mine normale dage fra april til august begyndte typisk med fliserens fra klokken 7.00 til 16-17 tiden, hvorefter jeg kørte på opmålinger, inden jeg kom hjem til familien. Og så gik aftenerne med at sende tilbud efter børnenes sengetid, siger Kim Aa. Godtfredsen og tilføjer:

- Det var helt vanvittigt, og før jeg så mig om, var det simpelthen en kamp mod tiden med syv ugers ventetid, da det var på sit højeste. Telefonen stoppede dog ikke af den grund, men heldigvis fik jeg to ekstra mænd i gang, så vi kom ret godt i mål med at nedbringe ventetiden for nye kunder. I firmaets korte tid, fra 2017 og til i dag, har jeg ikke oplevet noget lignende. Jeg tænker, at det dels har været på grund af corona, men også at kendskabet til KGS Flise- og Facaderens er vokset, lyder det fra Kim Aa. Godtfredsen, der altså måske er årets algebehandler 2021.

Finalist er han i hvert fald.


Jeg fokuserer kraftigt på Esbjerg og omegn +/- 50km, og det har vist sig at fungere. Mange af mine kunder fortæller mig i hvert fald, at de ønsker lokale håndværkere.

Kim Aa. Godtfredsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

25 år hos Bauhaus

Annonce