Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Esbjergs hverdag med coronaen: Man ved ikke, hvad morgendagen bringer

Coronakrisen rammer alt og alle i Esbjerg. Vi har skrevet til en række esbjergensere indenfor kultur, sport, erhverv, politik og handel. Vi bad dem skrive til os om de tanker, de går og gør sig om coronakrisen, og om den måde, den påvirker deres hverdag privat og professionelt.

Annonce

Claus Wittendorf, indehaver (sammen med sin bror Jesper Kristensen) af Viktor No60 i Kongensgade:

”Det er vildt, at vores samfund bare er gået i stå som et lyn fra en klar himmel. Vildt at se den usikkerhed, det har skabt i os mennesker. For hvor lang tid vil det her vare ved, og hvad har det af konsekvenser? Det har i hvert fald sat tanker i gang i mig om, at man skal leve i nuet og passe på hinanden. Man ved ikke, hvad morgendagen bringer. Vi har i Viktor No60 valgt at lukke butikken fysisk for at tage ansvar for både vores kunder og os selv, så vi ikke bringer flere ind i denne sygdom/virus. Vi har meget fokus på Facebook og har valgt at tilbyde alle kunder at komme ud med varer til dem. Vi holder selvfølgelig afstand og tager alle forholdsregler. Vi er utrolig glade for den flotte opbakning, det tiltag har givet, og det er fantastisk at møde den glæde, som vi har oplevet. Det sætter selvfølgelig også tanker i gang med nye ideer. Vi bliver nødt til at følge med verdens udvikling, og mange tænker måske, at det ville være dejligt at komme tilbage til det normale. Som for 5-10-15 år siden. Men det var det normale dengang, nu er det normale i dag, og vi bliver nødt til at tænke i nye baner indenfor vores servicebranche. Vi har været med i 25 år nu og er opvokset med service fra barnsben. Det er det, vi elsker. Pas rigtig godt på jer selv og ikke mindst hinanden. Vi glæder os til at se verdens bedste kunder igen - forhåbentligt snart!”

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Den uperfekte bagside

Annonce