Annonce
Ugeavisen Esbjerg

I Ølstykke eksploderede medlemstallet da padel blev en del af tennisklubben

Padelsporten er også blevet populær i Esbjerg, hvor der dog kun er to indendørs baner. Arkivfoto: Tue Sørensen
Ølstykke Tennis og Padel Klub gik fra 300 til 450 medlemmer på under et halvt år, da tre nye padelbaner stod klar.

Medlemsfremgang: Da bestyrelsen i Esbjerg Tennis Klub spurgte sig selv, hvordan de kunne få vendt medlemstallet fra stagnering til fremgang, fandt de svaret i Ølstykke, hvor Ølstykke Tennis Klub er blevet til Ølstykke Tennis og Padel Klub.

I efteråret åbnede den sjællandske klub tre padelbaner i deres gamle tennishal, hvor de til gengæld havde nedlagt en af fire tennisbaner for at få plads til den nye sportsgren.

- Vi havde en forventning og formodning om, at det nok skulle gå godt, for vi vidste, at padel var i vækst. Vi har ikke brugt en krone på at skulle gøre reklame for det, og medlemmerne kom fra første dag af sig selv. Vi var en tennisklub med 300 medlemmer med egen tennishal, som koster en million at drifte årligt, og vi fik på de første tre-fire måneder 125 nye medlemmer. Vi har så også fået ekstra tennismedlemmer, og jeg ved ikke, om de var kommet, hvis ikke vi havde haft padel, for der er nogle, der opdager tennisbanerne ved siden af padelbanerne, når de kommer i hallen, siger Martin Jørgensen, formand for Ølstykke Tennis og Padel Klub.

Annonce

Uden at overdrive kommer der ti gange så mange mennesker i hallen som før. Fra klokken fire om eftermiddagen til klokken 23 til 24 om aftenen, står der fire spillere på hver af de tre padelbaner.

Martin Jørgensen, formand for Ølstykke Tennis og Padel Klub

Klubbens medspiller

I Ølstykke var kommunen ikke interesseret i at yde støtte til tennisklubbens padeldrømme, men da klubben foreslog, at de nye padelbaner skulle opføres af Padel Company og drives i samarbejde med firmaet, blev der nikket på rådhuset.

- Kommunen ville ikke hjælpe os videre med det, og så sagde jeg, at vi selv blev nødt til at gøre noget. Vi havde en chance for at skabe liv i foreningen, og så fik vi muligheden for at lave et samarbejde med Padel Company. Det betyder, at de har bygget banerne, og så får de en del af vores baneleje. Hvis vores baner ikke bliver lejet ud, skylder vi dem ikke noget, forklarer formanden, der også har nydt godt af ekspertisen fra deres nye samarbejdspartner.

- For en forening. der ikke har alverdens kræfter frivilligt, er det vigtigt at have nogen på sidelinjen. Så vi har fået en medspiller til klubben, siger Martin Jørgensen.

Vigtigst for ham er det, at Ølstykke Tennis og Padel klub har fået muligheden for at inkludere padelsporten i foreningslivet. Det betyder, at klubben kan arrangere blandt andet børne- og ungdomstræning til en billigere pris end de kommercielle padelcentre.

- Hvis man vil ind og være en del af sportsfamilien og komme med på et olympisk program, skal man være med, hvor de andre sportsgrene er. Det er jo heller ikke kommercielle centre, der driver udviklingen i badminton, håndbold eller fodbold. Det kommer jo ud af talentarbejdet i foreningerne. Hvis man er en kommerciel forretning, interesserer man sig for pengene og ikke for talentudviklingen i sporten. Når padel er i en forening, ryger pengene tilbage i foreningen og udvikler foreningen og faciliteterne i foreningen. Og det gør også, at vi kan uddanne og ansætte dygtige trænere på sigt, siger han.

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Kalder alle mødre: I Esbjergs Mødregruppe hjælper mødre andre mødre. Det bliver ikke smukkere

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Cecilie valgte Da Vinci: Der er mange flere hænder oppe i timen

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Elever er enige: Sport i skoletiden gør os bedre til at lære

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Der snakkes lidt i hjørnerne: Er profilklassen blevet folkeskolens favoritbarn?

Ugeavisen Esbjerg

Har Esbjerg-skoler fundet opskriften på succes? Her er Esbjergs mest populære skoleklasser

Ugeavisen Esbjerg

Musikere får kunstnerhjælp til øvelokaler

Ugeavisen Esbjerg

Restaurant bygger om for millioner: Imens kan kunderne tage i nummer to

Ugeavisen Esbjerg

Tøjbutikken flytter i boghandel og dobler op på plads

Ugeavisen Esbjerg

Verdens bedste skal finde vej i Ribe og Esbjerg

Annonce