Annonce
Ugeavisen Esbjerg

I PLEJE: En dag kom lille Tobias

Marianne og Karsten følte, at de havde lysten og overskuddet til at tage et barn i pleje. Så en dag kom Tobias, og det har de ikke ét sekund fortrudt.

Annonce

Det var noget Marianne Haarkær Ankersen havde haft i tankerne i flere år, og da hun og ægtefællen Karsten Haarkær en aften for fem år siden så en udsendelse om tvangsanbragte børn, var de enige. Det var det, de skulle. Det var det, de måtte gøre. Det var nu.

- Marianne er uddannet pædagog med et meget stort omsorgsgen. Gennem årene er der flere børn, hun har sagt, hun gerne ville tage med hjem og passe på, fordi de viste tegn på mistrivsel. Men sådan fungerer det jo ikke, fortæller Karsten med et smil, mens Marianne supplerer:

- Nej, man kan jo ikke redde hele verden. Men langsomt voksede tanken på os om, at man måske kunne redde én. Eller i hvert fald gøre en særlig forskel for én enkelt.

Tanke blev til handling og efter nogle uddannelsesforløb hos blandt andet Familieplejen i Esbjerg, var familien Haarkær klar til at tage imod deres første plejebarn.

Bryde den sociale arv
Deres to biologiske drenge, Rasmus og Magnus, var naturligvis taget med på råd inden, og de var med på at give et barn en tryg tilværelse hos dem. Det skulle blot være et barn, som var yngre end dem begge, så han eller hun ikke kom imellem de to brødre.

- Og så en dag kom lille 3-årige Tobias fra Ehlershjemmet, siger Marianne og fortsætter:

- Han er udfordret på nogle af de sociale og følelsesmæssige relationer samt sproget, men det arbejder vi med. Det er jo en del af det at bryde den sociale arv, siger Marianne med et smil, der oser af kærlighed til Tobias.

De samme følelser
Karsten og Marianne er sig begge fuldt bevidst om, at Tobias ikke er deres søn. Men han er deres dreng. Og han bliver behandlet på fuldstændig lige fod med Rasmus og Magnus. Han får den samme hjælp, de samme gaver, den samme støtte, den samme skæld ud og alt det indimellem.

- Men selvfølgelig er der ting, hvor man tager særlige hensyn. Men vores følelser overfor Tobias er præcis de samme som overfor Rasmus og Magnus, fortæller Karsten, mens Marianne forklarer, at hun dog på mange områder føler et ekstra ansvar overfor Tobias.

- Men det er nok meget naturligt. Vi skal jo også dokumentere og registrere, hvordan det går med ham og lignende. Så selvom han er en fuldstændig integreret del af vores familie, så føler man nok naturligt et særligt ansvar for at passe ekstra godt på et plejebarn, selvom vi er meget afslappet i det i hverdagen siger Marianne.

Skal måske hjem til sine forældre en dag
Tobias er i det, man kalder en frivillig anbringelse, og det betyder også, at der er en god relation og kontakt med hans forældre. Både Marianne og Karsten er glade for, at samarbejde og samvær går godt, for det er en stor del af at få det hele til at glide gnidningsfrit som plejefamilie.

- Og det er selvfølgelig også muligt, at Tobias en dag skal flytte tilbage til sine forældre. Det ved man som plejefamilie, selvom det kan være svært at tænke på, siger Marianne, mens Karsten pointerer, at det også netop af den grund er vigtigt, at man gør sig umage med at skabe en god relation med forældrene.

- Mest af alt for Tobias’ skyld. Men skulle han en dag tilbage til sine forældre, så vil vi selvfølgelig også gerne kunne blive ved med at se ham på den eller anden måde. Men det er nu ikke noget, vi går og grubler over i det daglige, siger Karsten.

Både Karsten og Marianne er enige om, at det har givet dem langt, langt flere glæder end sorger at være plejefamilie.

- Man tror ikke, man kan have så meget kærlighed til et barn, der ikke er ens eget, men det kan man altså. Og den følelse, som det giver at give noget til et lille barn på den her måde, ja det er næsten uforklarligt, smiler Marianne.

Karsten pointerer også, at det har givet en masse til Rasmus og Magnus, der har taget Tobias til sig som deres egen bror.

- De oplever jo, at det ikke er alle, der er så priviligeret som dem. Det er ikke alle, der kommer fra et hjem med overskud på alle fronter. Det har i det hele taget udviklet os alle sammen rigtig meget som personer, og jeg vil sige, at hvis man nogen måder kan finde overskuddet og lysten til at blive plejefamilie, så kan vi kun anbefale det.

CITAT: I begyndelsen havde Tobias svært ved den nære kontakt. Så vi har arbejdet meget med følelse og den tætte relation, og det er virkelig stort at opleve og føle den kontakt, som vi har i dag.
Marianne Haarkær Ankersen. plejemor

FAKTA
I det første år, hvor Karsten og Marianne havde Tobias gik Marianne på orlov for at tage sig af ham. I dag er hun plejemor på fuld tid og arbejder ved siden af 25 timer om ugen i en anden stilling ved Esbjerg Kommune.
Marianne og Karsten havde sat nogle kriterier op for, hvilket barn de gerne ville tage i pleje. Familieplejen fandt et godt match i Tobias, og i det hele taget har Karsten og Marianne kun ros til Familieplejen under Familiecenteret i Esbjerg Kommune. De optræder professionelt, empatisk og med stor lydhørhed over for alle parter, siger Marianne og Karsten.
De opfordrer alle, som kunne have mod til at blive plejefamilie om at springe ud i det. Der er langt mere at få end at miste, siger de.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Den uperfekte bagside

Annonce