Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Inspiration: Offshore-udvikling i fælles rammer

Repræsentanter for de fleste lejere var med til at klippe det røde bånd, da Esbjergs nye House of Offshore Innovation blev indviet. Foreløbig har 24 små og store firmaer adresse her. Foto: Erik Haldan
Foreløbig er 24 små og store firmaer rykket ind i Esbjergs nye House of Offshore Innovation. Men flere kan være på vej.
Annonce

Indvielse: Det har været længe undervejs, men forleden blev de røde bånd klippet, og energimetropolen Esbjergs nye udviklingshus for energi og offshore blev officielt indviet.

House of Offshore Innovation er det internationale navn på facaden af den fine bygning på Kanalen, der er kommet ud af den omfattende renovering, modernisering og udvidelse, NorSea Danmark har foretaget af sit tidligere hovedkvarter i Esbjerg, som endnu tidligere husede blandt andre Danbor-faciliteter.

NorSea er selv den største lejer af de 7.000 etagemeter, der er til rådighed, men ellers er meget af pladsen taget i brug af en række små og store virksomheder, som alle - med lidt god vilje - har relation til offshore- eller energibranchen.

- Interessen for at få plads i huset har været stor, og der er rift om de få ledige kontorer, vi har tilbage. Vi overvejer allerede nu ændringer i huset for at skabe plads til flere af dem, der har vist interesse, siger Anders Aalund Olsen, der er chef for Norsea logistik- og offshoreløsninger.

Annonce

Ramme om god tradition

For Jesper Høj-Hansen, administrerende direktør i NorSea Danmark, var åbningen en dag, som han og alle andre i firmaet havde glædet sig til længe.

- Det nye hus er tænkt som en ramme, der kan styrke og videreføre de gode traditioner for at arbejde sammen og inspirere hinanden, som vi er kendt for i Danmark. Vi har ønsket at bygge et hus, som inspirerer til netværk og partnerskab for os og alle andre i det nye hus Esbjerg, lød det fra ham i forbindelse med indvielsen.

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen, som var med til at klippe det røde bånd, ser også en fin signalværdi  i huset:

- NorSea har ikke kun tænkt stort på egne vegne, men også på andres. Jeg synes, det nye hus sender et signal om, at Esbjerg er stedet, når det gælder udvikling på energi- og offshoreområdet, siger han.

Blandt de 24 lejere er Head Energy. Her er direktør Anders Frederiksen meget tilfreds med den nye adresse:

- Vi nyder godt af de moderne faciliteter og ser positivt på den synergi og det samarbejde, der allerede er opstået med flere af vore nye naboer, siger han.

Naturligvis energivenligt

House of Offshore Innovation er en gennemgribende om- og tilbygning af det tidligere hovedkvarter for NorSea, som før har huset blandt andre Danbor. Bygningen er opdateret med fokus på energieffektivitet og ansvarlighed. Vandforbruget er således reduceret med 25 procent i forhold til tidligere, og der er forventning om en reduktion af CO2-udledning på 45 procent gennem brugen af gen-veks, LED-lys og energiruder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Det bliver i familien

Annonce