Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Modeshow: Endelig kunne tøjet vises frem

Designogknive.dk og Blichers Kro havde mandag og tirsdag i denne uge inviteret til modeshow. Foto: Rune Weitling
Annonce

Designogknive.dk og Blichers Kro har de sidste tre år i fællesskab arrangeret modeshow forår og efterår i Tjæreborg, hvor de begge har adresse. Modeshowene er blevet meget populære, og det planlagte modeshow den 26. marts havde også over 100 tilmeldte.

Som med meget andet satte coronakrisen en stopper for showet, men mandag og tirsdag aften i denne uge kunne Designogknive.dk, der har både butik og webshop, så endelig vise forårets og sommerens mode frem på det lokale spisested, som stod for forplejningen af gæsterne med lækker mad, dessert samt vinsmagning til alle.

- Vi var nødt til at holde det over to dage, så alle myndighedernes forholdsregler kunne overholdes, men det blev nogle super gode aftener på trods af det, fortæller direktør Merete Tosti, der selv gav den som konferencier i det hyggelige selskabslokale, hvor modellerne viste alt fra cardigans, bøllehatte, smarte briller, højtaljede jeans, skjortebluser i mintgrøn og meget andet frem.

Annonce

Smil og højt humør

Modellerne, som alle er dansere fra Berit Borg´s Dansecenter i Esbjerg, havde foruden det moderigtige tøj fra danske mærker som Prepair, Black Colour, Define, Drys, Tim & Simonsen, Mette Scherning, Dansk Copenhagen, Lisbeth Merrild, Pure by Nat også iklædt sig brede smil og højt humør.

Modellerne havde desuden fået håret sat og make-up'en flot lagt af Hårstudio Nadia Solgaard, der ligeledes driver salon i Tjæreborg. Derudover havde Crosseyes i Esbjerg været behjælpelig med at udlåne briller og solbriller.

- Det var bare nogle skønne aftener, så jeg glæder mig allerede til efterårets modeshow, smiler Merete Tosti.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce