Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Nu lukker Milas: Esbjergensisk restaurantmarked i opbrud

Restaurant Milas er lukket efter 20 år. Streetfood sukker og Industrien vil ændre konceptet.

Annonce

: Det er tilsyneladende ikke let at drive restaurant i Esbjerg. Som beskrevet i avisen sidste uge, overvejer man hos hos Streetfood Esbjerg at springe vintersæsonen over næste år.
Der har ikke været kunder nok i butikken, så her ser man sig om efter nye ideer og ikke mindst folk, der har mod på at drive en madbod på stedet.
Og i sidste uge meddelte Adalet Koycü, der var ejer af den tyrkiske restaurant Milas i Smedegade, at han smider håndklædet i ringen efter 20 år.
På facebook skriver han i en meddelelse:
”Hej alle sammen.
Vi kommer med en trist, men samtidig god nyhed.
Den triste nyhed er, at vi har valgt at lukke Milas ned pr. dags dato.
Den gode nyhed er, at vi endelig kan have en weekend med vores familie, alle samlet sammen.
Som mange af jer ved, vores dejlige gæster og venner, var vi en lille familievirksomhed. Børnene er fløjet fra reden. Restaurationsbranchen er hård og vi bliver ikke yngre med tiden, så det er på tide at indrette en mere anstændig livsstil :-).
Milas har givet os rigtig gode venskaber og minder for livet, og vi vil gerne takke alle og enhver, store som små, der har givet sig tid til at besøge os.
Ha’ det godt alle sammen!”
Adalet Koycü ønsker ikke at uddybe beslutningen, men siger kort, at øget konkurrence i Esbjerg samt placeringen af restauranten har været medindflydende på beslutningen.

Nyt koncept
På Industrien i Skolegade har man gennem flere år haft pæn succes med det enkelte og uhøjtidelige køkken, men lige pt. er der lukket ned for køkkenet.
Det skyldes blandt andet, at ægteparret Amalie Egholm og Rasmus Madsen skal bruge noget tid på deres yngste, der kræver særlig tidskrævende pleje for øjeblikket, men også at de ønsker at stoppe på toppen med deres populære sliders - miniburgere.
- Nu har vi kørt med det i tre et halvt år, og er måske kørt lidt træt i det. Vi overvejer et nyt spændende koncept, der kommer til at passe til de ændringer, vi forestiller os for stedet, siger Rasmus Madsen.
- Jeg kan afvise, at det handler om manglende kunder. Vi har haft mange, der kom tilbage efter de nye ting er afprøvet.
Generelt synes jeg, at markedet er præget af for meget hælde ting ud af posen og varm det så op. Man kan ikke snyde esbjergenserne mere med en clubsandwich og en lunken øl. Heldigvis, siger Rasmus Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce