Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Ny kritik af EfB: - Det er trist, at en klub, man holder af og med, bliver vanrøgtet

Til et infomøde for klubbens fans for tre år siden præsenterede EfB Henrik Juul som manden, der skulle finde ind til klubbens værdier. Så hørte omverdenen ikke mere til projektet. Foto: Tue Sørensen
I sidste uges avis kom tre EfB-fans med deres bud på, hvordan klubben kan bevæge sig fra krise til gulddrømme. I denne uge sætter en af klubbens aktionærer, reklamemanden Henrik Juul, fokus på alt det, der er galt i EfB.
Annonce

FODBOLD: Det er snart tre år siden Henrik Juul stillede sig op i loungen på Blue Water Arena til et infomøde for klubbens fans og pegede på problemerne i EfB. Til det samme møde solgte den daværende sportsdirektør Ted van Leeuwen drømmen om, at EfB’s spillertrup anno 2020 ville koste over 100 millioner kroner, hvis bare en tilbagevenden til superligaen blev en realitet. Det blev til en gensyn med superligaen, men så stoppede Ted van Leeuwens spåkugle også med at virke.

Desværre ser det tre år senere ud til, at Henrik Juul havde mere at have sine pointer i end den iltre hollænder.


Det her er ikke personligt, det er et spørgsmål om som fan at føle sig forrådt af en klub, man elsker.

Henrik Juul, EfB-aktionær og -fan


Henrik Juul havde tilbudt klubben sin hjælp dengang (EfB havde fået en lunken start på det nye liv som førstedivisionshold – og sejre over Fredericia og Viborg blev fulgt op af nederlag til Vejle og (suk) Thisted). Nu er EfB havnet dernede igen, og kritikerne peger på, at EfB står der uden rigtig at kende sig selv. Det var netop den form for selvindsigt Henrik Juul forsøgte at give klubben for tre år siden.

- Selvom vi er Danmarks femtestørste by, må vi erkende, at vi har det 17. bedste fodboldhold. Vi skal starte med at sige, vi er ringe, det er et ringe fodboldhold, vi har for tiden. Selvforståelse er jo første skridt, når man er i krise. Og det er jo ikke fordi, spillerne ikke kan spille fodbold, det er fordi, der er krise, og det smitter og er selvforstærkende, og vi skal have stoppet den krise, sagde Henrik Juul dengang.

Han er reklamemand, kreativ direktør i Wibroe Duckert og Partners, han har stået bag en stribe kendte tv-reklamer, han er også fra Esbjerg og aktionær i klubben og i EfB Ejendom.

Så hvad blev der egentlig af missionen med at hjælpe EfB med at definere værdierne i klubben? Henrik Juul ved snart ikke, hvad han skal svare.

- Der skete det samme, som der plejer at ske på Gl Vardevej: Ingenting. Jeg undrer mig. Jeg synes, det er trist, at en klub, man holder af og med, bliver vanrøgtet, siger han uden at ane noget som helst om, hvorfor der så ikke blev taget imod den hjælp, som han stillede til rådighed helt gratis.

- De syntes måske, at det lød dyrt, griner han

Henrik Juul har ikke en løsning på, hvordan EfB anno 2020 kommer ud af krisen, men han mener, det er såre simpelt at forklare, hvorfor krisen er der.

- Der er ikke nogen grund til at lave de store undersøgelser. Den ligger til højrebenet: Hvem er vi, og hvorfor er vi her? Man ved tilsyneladende ikke, hvad man har i hænderne, og det er skræmmende. Problemet er, at man ikke evaluerer sig selv. Der ryddes ikke op på de interne linjer efter fejltagelser, og der bliver aldrig spurgt om hjælp udefra. Det er ikke fordi, de skal ringe til mig, for sidste salgsdag er overskredet. Men man har fejlet og bliver ved med det, fordi man har den holdning, at alle der siger noget kritisk om EfB, enten er mandagstrænere eller idioter, siger Henrik Juul.


Du skal ikke regne med, at der kommer én med en papkasse fyldt med penge, du skal gøre dig fortjent til det.

Henrik Juul, EfB-aktionær og -fan


Der har såmænd været en del i EfB, der har lagt ører og sms’er til Henrik Juuls kritik og bekymringer, men når dagen er omme, er der ikke blevet handlet, og Henrik Juul undrer sig over, at man har råd til at vende ryggen til fagfolk, der påpeger fejl og mangler, når det hele samtidig går sydpå.

- Det er ikke fordi, jeg er forsmået over ikke at blive hørt. Men jeg ved jo, at kender man essensen af sig selv, så man kan man fortælle sine unge mennesker og sin omverden; hvad og hvem man er, og hvad man står for; jeg ved, at det er fundamentet for succes. Og det er ligegyldigt, om du hedder Tuborg eller EfB. Hvordan fortæller man så omverdenen, hvem man er? Det gør man ved at have en selvforståelse. Hvordan får man sådan en? Det får man ved, at man skriver den. Og lever efter den. Hvad står der i EfB's brand-bog? Når man går ind i KB’s klubhus står der: ”Gør drenge til mænd og mænd til drenge”. Hver gang jeg ser det, bliver jeg glad. Der er nogle, der har tænkt sig om i forhold til, hvad fodbold handler om. Det er klubbens mission at udvikle unge mennesker, men det skal også være sjovt. På Tuborgs hovedsæde står der: ”Stilstand er tilbagegang”. Det ser du hver eneste gang, du går ind i bestyrelseslokalet, og det er en af grundene til, at Tuborg er lysår foran andre. Din opgave står i flammeskrift på væggen. Jeg ved ikke, hvad der er på væggene ude i EfB udover Teds discolys i omklædningsrummet. Det kunne være, man skulle omdanne selvsamme omklædningsrum til natklub, når coronaen er ovre, så ville EfB da kunne sprede lidt glæde i byen. Det er noget af det sværeste, der findes i min branche, at koge et dna ned til noget, der kan forstås af alle, og især af en selv, og som er til at handle på nu og fremover. Men det kan gøres, og gøres det godt, bliver det til det det, jeg kalder retningsgivende selvforståelse.

Vores civilisation er bygget på at nogen skrev ti bud på nogle stentavler. Det er jo ikke noget jeg eller reklamebranchen har fundet på, forklarer Henrik Juul, som allerede for tre år siden pegede på, at klubben blot behøvede at skæve til byens historik, hvis den ville have defineret det dna, der igen kunne skabe tilknytning til fans og sponsorer.

Det er vestjyske dyder Henrik Juul vil se på Blue Water Arena; han vil se spillere, der afspejler det hårde arbejde og den pionerånd, byen er bygget op om, men i stedet ser han spillere, der udstråler ligegyldighed.

- Førhen havde man denne her: ”Vi giver aldrig op”-holdning. Nu synes mottoet at være: ”Det er aldrig for sent at give op”.


Esbjerg er blevet en joke. Hver eneste gang man taler om den klub, taler man kun om faciliteterne. De har et flot stadion. Det er for ærgerligt, at de ikke spiller i superligaen. Det havde da været federe, at sige: De spiller god fodbold, eller de banker talenter afsted.

Henrik Juul, EfB-aktionær og -fan


- Hvis EfB var et normalt firma, var der er en lang række af spillerne, der ikke engang ville blive kaldt ind på kontoret til en samtale. De havde fået en direkte fyreseddel, siger Henrik Juul.

- Og det samme gælder i øvrigt en ledelse, der laver den ene fejlansættelse efter den anden. Hvis du ser på de forskellige trænere, der har været i klubben i de senere år, er det det mest evidente bevis på, at der ikke er skyggen af selvforståelse hos klubben. Det er ved gud i himlen en broget skare uden anden form for fællesnævner, end at de var tilgængelige. De ikke er blevet rekrutteret på baggrund af en stærk klubstrategi og-vision, og en stærk klub behøver slet ikke at rekruttere udefra. Se bare på FCN og FCM. Alt er selvfølgelig ikke bare lykke og succes fordi man har sit narrativ på plads, men det er forudsætning for det, siger Henrik Juul og lader igen sine tanker falde på den fiskerby, han voksede op i.

- Der var mange, der var frygtløse og satte livet på spil i Esbjerg for bare at kunne opretholde tilværelsen. Når man tog på Nordsøen, var det potentielt livsfarligt hver gang. I dag kan jeg ikke se, at der spilles med livet som indsats. Ikke engang med stolthed og ære. Og jeg kan ikke se nogen som helst konsekvens af den ladhed, der bliver udvist. Du kan tage dem alle sammen. De burde skamme sig. Og igen, i en virksomhed ude i virkeligheden var sådan noget ikke gået uden konsekvens. Tværtimod! Men ikke i EfB, som derfor ikke længere er byens projekt, og ikke har været det siden folkeaktierne - som så i øvrigt heller ikke er det papir værd, de blev trykt på. Det er nogle få menneskers projekt. Da vi rykkede ned forrige gang var byen med EfB, sidste gang var man lidt sure, nu er vi bare ligeglade, og det er det værste der kan ske for et brand i en kompetitiv verden: At være ligegyldig. Vi er ikke flere mennesker på stadion, fordi EfB på intet tidspunkt har forsøgt at involvere og dele ud. Det har måske ikke været nødvendigt at være åben førhen, for man har jo altid fået bevillingen igen til næste sæson af klubbens mæcen, siger Henrik Juul og fortsætter:

- Og kæmpe-kæmpe respekt for den mæcen, men man siger at en succes har mange fædre og at en fiasko er forældreløs, og hvis der rigtigt, burde der snart være bud efter nye plejeforældre på Gl Vardevej.

Claus Sørensen Gruppens tid som EfB-motor ved at løbe ud, og Henrik Juul frygter, at 1. division ikke er den nedre grænse for EfB. Dem der husker klubben fra 90’erne ved, at han måske har ret. Men Henrik Juul håber da inderligt, at klubben lykkes for byen og fansenes skyld.

- Jeg tror godt, man kan vende det, ”never miss a good crisis”, og alt det der. Men det er desværre blevet sådan både i moderne fodbold og i erhvervslivet, at kan du ikke i søvne sige, hvad dit dna, din vision og mission er, er der ikke plads til dig i toppen. Ikke engang i midten, siger Henrik Juul.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce