Er udviklingen vejen til vores undergang?

“My CPU is a neural-net processor; a learning computer. The more contact I have with humans, the more I learn.”

Måske genkender du citatet; det vender jeg tilbage til om lidt.

Lige nu ser vi for os et Klondyke, en legeplads, rene muligheder. Altså når vi ser på legen med kunstig intelligens og ChatGPT. Med hjælp fra AI produceres der lige nu alt fra jammerlige festtaler til fejlagtige illustrationer i Sebastian Kleins nye bog. Det ér sat på spidsen, men fra mit synspunkt har vi endnu kun set toppen af isbjerget.

Og det er vigtigt for os at huske én ting: Legen med kunstig intelligens eller AI kan ret hurtigt udvikle sig til et mareridt. For udvikling, og kunstig intelligens har ét eneste mål og det er, måske ikke overraskende, udviklingen i sig selv.

Kunstig intelligens medregner ikke det menneskelige, det etiske. Og lige nu rystes vores verden både i forhold til jobs og ægte mennesker, som bliver påvirket af den teknologiske udvikling. Det er alt fra tegnere, illustratorer, til forfattere og ansatte i forsikringsbranchen. Og så er der alle de chefer der ser mulige besparelser.
Den store leg med kunstig intelligens kommer til at skabe arbejdsløshed, og det er sådan set ikke noget nyt. Sådan er det gået med masser af udvikling og teknologi. Det er sket før og det vil ske igen. Og det er heller ikke kun dårligt, hvis man magter at tøjle udviklingen og bruge den som et værktøj.

Hagen er, at hvis vi ikke er opmærksomme, slipper udviklingen løs fra os.

Vi skal som menneskehed tage favntag med teknologien, vi skal skabe rammer, vi skal tage store, etiske beslutninger. Vi kan allerede nu se, hvordan det går med skærmbrug, med de små robothjerner i vores lommer (telefonerne, som Morten Nissen skrev en glimrende klumme om for et par uger siden) og den manglende opmærksomhed på vores omgivelser. Igen, der er også mange positive ting ved skærme, og ved den kunstige intelligens, men man skal ikke have læst mange romaner der foregår i fremtiden, eller have set mange film, der kredser om dystopier, for at se, hvordan det KAN komme til at gå. ”Kan” er heldigvis nøgleordet, og vi har stadig en mulighed for at ændre på ting, for at stoppe op og se, hvilken retning vores samfund og vores art er på vej mod.

Og så vil nogen sikkert mene, at jeg tuder, at jeg er reaktionær, at udvikling bare er skøn. Og det er fair nok. Så længe de rigtige personer på det rigtige tidspunkt, tør tage nogle af de overvejelser, som jeg her skitserer – og nej, de rigtige mennesker er ikke mig.

Nu kommer vi tilbage til citatet fra indledningen. Det stammer fra det filmiske mesterværk Terminator 2: Dommedag, som kom i 1991. Det er en robot i skikkelse af Arnold Schwarzenegger, der siger ordene. Og det passer faktisk meget godt med i dag, hvor computere bruger en masse data til at blive klogere. Det er udvikling. For dem der ikke kender filmen, kan jeg helt kort sige, at det ender med, at maskinerne tager over. Og at de bekriger menneskeheden. Kunne det komme til ske i virkeligheden? Ja, det kan det vel godt. Men der kan heldigvis også komme til at ske en masse andet.

For vi har jo et valg. Du og jeg. Lige nu og her. Vi har et ansvar i forhold til at tøjle udviklingen, så vi i fællesskab kan se fremtiden i øjnene. Vi kan vælge en fremtid, hvor teknologien er et brugbart værktøj og ikke et løbsk missil, der truer vores eksistens. Der er løbske missiler nok, som banker på døren i form af krige, konflikter og miljøet, der lider. Men vi har også en chance for at vælge selv. Den skal bare gribes. Og det skal den lige nu.