GAME Streetmekka Esbjerg midlertidig lukket: Problemer med skimmelsvamp
Indtrængning af fugt har medført problemer med skimmelsvamp i GAME Streetmekka Esbjerg. Det er skater- og parkourområdet i den gamle remise, som er ramt og derfor er blevet lukket midlertidigt. Nærmere undersøgelser skal nu fastslå omfanget, så problemet med skimmelsvamp kan blive løst, inden den gamle remise igen slår dørene op for byens børn og unge.