Aktiv vinterferie på Ørum Bibliotek
Ørum: På Ørum bibliotek kan man komme og lave perleplader og male og dekorere på glas hele vinterferie-ugen. Mandag 10. februar fra kl. 13-15 får biblioteket besøg af en særlig ekspert, der kan hjælpe med at lave smarte LoopDeDoo armbånd til alle, der gerne vil have sådan et. Hver dag i vinterferien er der også en god børnefilm kl. 13 og der er popcorn til. Vinterferiens børneteaterforestilling på Ørum bibliotek er H. C. Andersens »Fyrtøjet« med Andersens Kuffert Teater. Det vigtige er dog ikke historien om »Fyrtøjet«, men derimod børnene og deres muligheder for at være med til at fortælle historien. I forestillingen blandes fantasi og virkelighed på en eventyrlig måde, som gør at børnene tager det, de oplever med sig hjem. Tilskuerne bliver indbudt til at deltage aktivt i forestillingen og scenen består af farvestrålende kasser, som gemmer på en masse hemmeligheder. Forestillingen foregår lørdag 15. februar kl. 11 og egner sig for børn fra 3 år og op. Hvor: Ørum Bibliotek. Man kan hente en gratis teaterbillet på biblioteket, så længe lager haves.
Mest læste
-
Butikken i Vejles gågade er allerede lukket: Den åbnede for kun fire måneder siden
-
Klumme: Bare fordi man er kvinde og præst, er det da ikke underligt at solbade topløs
-
Her kan du få dine favoritter med i kapløbet om at blive Byens Bedste
-
Klumme: Av min pengepung for et nyt pas
-
32 elbiler på én gang: Derfor valgte kommunen et af Vejles store bilhuse