Annonce
forside

Redningsbåden i Juvre kom under tag

- og en lille flok ildsjælde står klar til at begynde det omfattende arbejde med at gøre båden i stand...

Annonce
Den gamle redningsbåd fra Juvre har haft en lidt kummerlig tilværelse.
Båden har stået ved den gamle redningsstation i Juvre, hvor indehaveren fik båden foræret.
I en årrække har den stået under et plastik-telt, hvor dugen blev mere og mere slidt og efterhånden stod båden i det fri.

Det har den gamle båd fra 1882 ikke haft godt af, men fredag den 12. juli lykkedes det med stor hjælp fra Skaks Specialtransport at flytte båden til nye omgivelser hos Mie og Oluf Stenrøjl Kri­sten­sen i Kongsmark. Her har båden fået midlertidig opholdstilladelse i laden.

Bådudvalg
15 personer mødtes i foråret med det formål at ville sikre redningsbådens fremtid.

Heraf er der 4 personer i bådgruppen, der vil stå for det praktiske arbejde med at istandsætte den flotte gamle båd. Bl.a. har man fået lovning på at få nogle gamle fendere, der skal sidde langs siden af båden, så den kan komme til at se ud, som da den kom til øen i 1920.

Redningsstationen blev bygget af tyskerne i 1886. Ved genforeningen blev det tyske materiale sendt tilbage til Tyskland og Juvre fik i stedet denne redningsbåd, som er bygget i København i 1882 og de første år blev brugt på Læsø, inden den kom til Rømø.
Skibsbevaringsfonden har set båden efter og fundet den bevaringsværdig.

- I første omgang er vi utrolig taknemlig for at Skaks Specialtransport ville hjælpe os med at få båden i sikkerhed, så nu er der ro til det forestående arbejde.

- Men man skal jo ikke være blind for, at det er et omfattende arbejde at restaurere sådan et gammelt træskib og det kræver også megen viden på området. Selv om arbejdet vil foregå ved frivillig hjælp, så håber vi at det lykkes at skaffe nogle penge til de materialer, der skal bruges til restaureringen.

Redningsstationen
Redningsstationen er i dag bygget om til sommerhus, men den ældre dame, der ejer stationen, er meget interesseret i at sælge den. Hun er ikke bosiddende på øen og bruger ikke sit hus så meget længere.

- Og det ville være rigtig fantastisk, hvis det lykkedes os at samle penge nok til at overtage redningsstationen og samtidig få redningsbåden sat i stand, fortæller en begejstre Erik Hansen fra bådudvalget.

- Vi ville meget gerne kunne oprette en fond og overtage bygningen. Her skulle båden så udstilles og samtidig har vi masser af materiale om redningsaktioner fra Juvre Redningsstation, så der kunne laves en rigtig spændnede udstilling. Der findes blandt andet nogle dagbøger, der fortæller om de mange strandinger på nordøen. Samtidig kunne det også være spændende at føre den tyskbyggede redningsstation tilbage til den oprindelige bygning med bl.a. vagttårn.

- Men vi ved godt, at der skal samles rigtig mange penge ind, før det ønske går i opfyldelse. Og selv om det ville være et stort ønske at få istandsat og overtaget redningsstationen, begynder vi nu blot med båden, slutter Erik Hansen.
 
Istandsættelsen af den gamle redningsbåd i Juvre vil kræve masser af frivillig arbejdskraft og god økonomisk tilskud. Første skridt på vejen var da Skaks Specialtransport stillede op og flyttede båden til nye tørre omgivelser i Mie og Olufs lade i Kongsma
Annonce