Dobbelt-arrangement åbner jazz-sæsonen
Grenaa: Lørdag 6. september åbner den ny jazzsæson på Djursland. Det sker med et dobbeltarrangement med orkesteret, der stod bag stiftelsen af Djurslands Jazzklub, Royal Garden Jazzband. Dagen indledes med frokostjazz kl. 13 på Hotel Marina - tidl. Helnan Marina Hotel - og om aftenen er der grill-aften og dans på DCU Camping på Gjerrild Nordstrand. Royal Garden Jazzband er til lejligheden suppleret med Arosias basunist, Botha Christensen. Derudover består bandet af Poul Helge Hansen, trompet og sang, Per Nørbach, clarinet, Flemming Seiersen, bas, Olav B. Hansen, trommer og sang, og Svend Frandsen, piano. Bandet er i topform efter fem koncerter på halvanden uge - orkesteret spillede bl. a. tre koncerter ved Kulturmødet i Nykøbing M. i forrige uge ? og så sent som i lørdags til frokostjazz på Restaurant Latinerly i Viborg. Tilmelding til jazzfrokosten på lørdag på Hotel Marina skal ske senest onsdag den 3. september. Til arrangementet i Gjerrild skal tilmelding ske senest tirsdag den 2. september.
Mest læste
-
Butikken i Vejles gågade er allerede lukket: Den åbnede for kun fire måneder siden
-
Kendt Vejle-forretning tabte knap en halv million - ejeren fortæller om årsagen
-
Her kan du få dine favoritter med i kapløbet om at blive Byens Bedste
-
Vejle fylder 700 år – og det skal fejres med vejfester i hele byen
-
Asiatisk supermarked sætter dato på første åbningsdag i storcentret