Fire dages Havnefest i Bønnerup Strand
Bønnerup: Bestyrelsen bag Bønnerup Strand Havnefest har i vinteren været i arbejdstøjet for at få sammensat et spændende program for sommerens Havnefest. Den traditionsrige Havnefest, der som altid løber af stablen den 2. weekend i juli, afholdes i år fra torsdag 10. juli til søndag 13. juli. Bestyrelsen blev ved efterårets generalforsamling sammensat af følgende personer; Palle Press, Poul Gyldenvang, Vita Glad Petersen, Karina Søndergaard Andersen, Tilly Vang Johanson, Svend Aage Johansson og Gitte Herde Sørensen. Programmet er næsten på plads, og i år bliver der masser af gode musikoplevelser bl.a. med besøg af irske Tom Donovan, GenbrugStationen og Johnny Madsen Jam. Der bliver igen i år mulighed for at spille strandhåndbold på stranden øst for Havnen. Turneringen foregår søndag 13. juli, og de første hold er allerede tilmeldt. Strandhåndbold-turneringen arrangeres i samarbejde med Djurssport Aps.
Mest læste
-
Her er ovnretten, der løfter en hverdagsgrøntsag
-
Populær butik lukker: Ejer bliver overdynget med kærlighed
-
Lasse scorede den søde kassedame: Da regningen kom, gik deres date helt galt
-
Antarktis: Hos pingvinerne på kanten af verden
-
Torsdag går det løs med Sommer ved Søen: Få genopfrisket hele programmet her