Føde for krop og sjæl i nyt samarbejde
Auning: Auning Kro og Auning Bibliotek/Kulturperronen har indledt et nyt samarbejde, som kan blive til glæde og gavn for både de to samarbejdspartnere og deres kunder. De tilbyder en totaloplevelse bestående af både en god middag på kroen og efterfølgende en spændende kulturel oplevelse på Auning Bibliotek - og maden kan man endda få til rabat-pris. Hvis man viser sin billet til udvalgte arrangementer på Auning Bibliotek kan man samme aften på Auning Kro, når man bestiller en hovedret, få en gratis forret eller dessert efter eget valg. Det er første gang Auning Kro og Auning Bibliotek slår pjalterne sammen på den måde og udnytter, at de bor dør om dør. Begge er naturligvis spændte på, om kunderne tager godt i mod tilbuddet. Man kan første gang nyde godt af tilbuddet torsdag 10. april, hvor forfatteren Maria Helleberg fortæller om sin nyeste bog på Auning Bibliotek.
Mest læste
-
Klumme: Bare fordi man er kvinde og præst, er det da ikke underligt at solbade topløs
-
Her kan du få dine favoritter med i kapløbet om at blive Byens Bedste
-
Klumme: Av min pengepung for et nyt pas
-
Butikken i Vejles gågade er allerede lukket: Den åbnede for kun fire måneder siden
-
Godt nyt for søskende: Billigere at arve hinanden