Annonce
»Det var mareridtsagtigt at vågne op på en psykiatrisk afdeling og komme i tanke om, at man har slået sit barn ihjel. Og forsøgt selvmord. Man vågner, tror, dagen er åben, og man skal noget, man har lyst til. Men nej, man er fængslet. Ikke i et fængsel, men i sit hjerte. Det åbner sig aldrig op igen, man er forstenet. Jeg må bøde for dette resten af mit liv,« fortæller Anne Marie Eriksen i sin erindringsbog. Foto: Axel Schütt
forside

»Jeg fatter ikke, hvad jeg har gjort«

Nikolas var knap et halvt år gammel, da hans mor om natten 29. november 1992 pakkede ham ind i en flyverdragt, kravlede ud af vinduet med ham og gik til en nærliggende skov, hvor hun kvalte ham og derefter forsøgte at skære sine egne pulsårer over med en medbragt kniv.

Annonce