»Som barn var jeg meget rødhåret, fedladen, havde fregner og et overbid, der blev reguleret med en bøjle med nakketræk. Desuden var min far præst. Jeg var et oplagt mobbeoffer. Men så fandt jeg ud af, at jeg kunne få de andre til at grine. Det er et fantastisk våben at have, når man står med ryggen mod muren,« husker Bue Wandahl, der her er fotograferet under prøverne på ?Rosmersholm?, inden en sprængt akillessene sendte ham ud af forestillingen. Foto: Axel Schütt

forside

Lige så plat, dum og lummer som alle andre

Myndighed. Bue Wandahl ender ofte i strenge, konservative herreroller, men skuespilleren er meget mere end det. Mød præstesønnen, der som rødhåret mobbeoffer opdagede den rette kurs i tilværelsen, selvom han undervejs tog en omvej omkring vinsælger og postbud.

Helle Holm (heho@stiften.dk)

Annonce