Mord til dessert i Albøge
»Mord til dessert« hedder et krimispil af Thomas K. Erbs, og det opføres som dette års dilettantforestilling i Albøge Forsamlingshus lørdagene 1. og 8. marts, og begge aftener er der dans efterfølgende. Der spilles en ekstra gang torsdag 6. marts. Historien er, at den sicilianske superskurk, den excentriske Dr. Estrano, sætter verdens skarpeste kriminologer stævne i en mordgåde, der kan indbringe den, der løser gåden, 1.000.000 kr. Stedet, hvor der er Mord til Dessert, er Dr. Estranos lystslot, og de indbudte er: den klodsede opdager, Inspecteur Clousette fra Frankrig, den distingverede detektiv, Sir Lawrence C. Sterne, som er oldebarn af selveste Sherlock Holmes, Det danske Rejseholds uforlignelige gerningsstedsekspert, L.C. med den sjette sans og sidst men ikke mindst det sexede, toptunede, kampsportsivrige, hårdt- og omkringsigslående trekløver Sørens Engle, Marie, Hanne og Mette. De bliver med åbne arme taget imod af den noget ubehjælpsomme og meget, meget svagtseende butler, Vito og den knipske og døvstumme stuepige, Belladonna. Der er lagt op til en særdeles festlig aften med cocktailstemning og diverse kommunikationsbrister samt utallige sproglige og kriminologiske forviklinger i et stykke med indtil flere overraskende slutninger. Så uanset, hvem man er, må man holde tungen lige i munden.
Mest læste
-
Kolding får plads i stor nordisk restaurantguide: Se her hvilke steder, der får anerkendelse
-
Se videoen: Her bliver byens bedste nabo overrasket og kåret
-
Masser af succes havde en frygtelig pris for Axelsen: Led som næsten 100.000 danskere
-
83-årige Hans Christian takker nej til vegetarmad: - Jeg vil hellere have rigtig god mad
-
Rekordmange turister strømmer til Fyn for særlig oplevelse