Musikken under besættelsen
Ebeltoft: Fredag 20. november er det tid til at erindre og genopleve musikken under 2. Verdenskrig i Ebeltoft Kulturhus. Karoline Budtz, vokal og Jens Christian Kwella, guitar, står bag »Et letsindigt ord« - en musikgruppe, der i ord og toner fokuserer på musikken i Danmark under besættelsen. Gruppen spiller en koncert, der er suppleret med små fortællinger om de komponister, tekstforfattere og musikere, der skabte og fremførte musikken. I besættelsestidens censurerede Danmark blev både swing-musikken og revyen særligt populære, og mange revyer forsøgte at gå helt til stregen med åbenlys eller underforstået humor. Repertoiret er derfor primært revysange, swingnumre og filmmelodier skrevet og spillet af bl.a. Poul Henningsen (PH), Kai Norman Andersen, Gerda og Ulrik Neumann, Børge Müller, Leo Mathiesen, Svend Asmussen. Men også sange som Lili Marleen og Den blå anemone er på repertoiret.
Mest læste
-
Kolding får plads i stor nordisk restaurantguide: Se her hvilke steder, der får anerkendelse
-
Se videoen: Her bliver byens bedste nabo overrasket og kåret
-
Koldings unge inviteres til fællesspisning: Målet er ikke kun at gå mæt hjem
-
Masser af succes havde en frygtelig pris for Axelsen: Led som næsten 100.000 danskere
-
Rekordmange turister strømmer til Fyn for særlig oplevelse