Ny operasæson i Kino
Grenaa: Opera og balletelskere på Djursland kan godt begynde at glæde sig, for i næste uge tager Kino i Grenaa hul på en ny spændende sæson med forestillinger fra flere af Europas førende scener. Indtil videre er efterårsprogrammet fastlagt: Onsdag 21. oktober kl. 19.30 viser Kino en af Giacomo Puccinis mest populære operaer, nemlig Tosca i en transmission fra den kongelige belgiske opera i Liège. Herefter følger 25. november en direkte transmission fra Det Kongelige Carl Maria von Webers romantiske opera »Jægerbruden« iscenesat af teatrets tidligere operachef Kasper Holten. Og søndag 13. december slutter Kino efterårsprogrammet af med en transmission fra Covent Garden i London, hvor chefdirigent Antonio Pappano står i spidsen for opførelsen af to enaktsoperaer, nemlig »Cavalleria Rusticana« af Pietro Mascagni og »Bajadser« af Ruggero Leoncavallo - to af Italiensk operas mest dramatiske værker.
Mest læste
-
Lasse scorede den søde kassedame: Da regningen kom, gik deres date helt galt
-
Louise og Simon blev kærester som 14-årige: - Vores kærestevideo fik 700.000 visninger
-
Her er familiedrevet café med fokus på kaffe og ler på vej
-
Check-in: Marriott i Hamborg holder, hvad det lover
-
Ude i skoven: Et sted, hvor havet taler dæmpet, skoven lytter, og hvor luksus er noget helt enkelt