Annonce
forside

Nye klubmestre Nørre Djurs Rideklub

Grenaa: Torsdag 20. februar holdt Nørre Djurs Rideklub generalforsamling. Rytterstuen var fyldt til bristepunktet. Der har været stor aktivitet i klubben i det forgangne år og mange nye ryttere er kommet til. Klubben har været repræsenteret til rigtig mange stævner fra klubniveau til danmarksmesterskaber med stor succes. I forbindelse med generalforsamlingen blev klubmestrerne for 2013 hædret med pokaler og præmiebånd. Klubmester i spring for hest blev Stine Schou på Lucca, klubmester i spring for pony blev Tina Schubert på Mistress of McLoughlin, klubmester i dressur for hest blev Belinda Kvist på Tiffany og klubmester i dressur for pony blev Sissel Kjær på Cæsar. Endvidere blev der også kåret årets kammerat som blev Dyveke Brandenburg. Årets pyntenisse blev Tanya Bennetsen. For første gang i flere år blev der afholdt kampvalg til bestyrelsen, hvilket også vidner om, at Nørre Djurs Rideklub er et populært sted for både rytterne og især deres forældre. Nørre Djurs Rideklub holder hver måned fællesspisning for ryttere og forældre, hvilket er meget populært og med til at skabe et godt sammenhold i klubben.

Annonce