Presseetik

Uafhængighed

Jysk Fynske Medier står for en journalistik, der er fair, kritisk, saglig og hviler på korrekte oplysninger.

Der er vandtætte skotter mellem Jysk Fynske Mediers journalistik og de holdninger, der gives udtryk for i mediernes ledere

Jysk Fynske Medier opretholder en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Redaktionel omtale må aldrig være en betingelse for indrykning af annoncer.

Jysk Fynske Medier betaler ikke for tip, oplysninger eller medvirken i artikler.

Alle titler under Jysk Fynske Medier følger Vejledende Regler for God Presseskik, som er besluttet af Danske Medier og Dansk Journalistforbund, samt al relevant lovgivning på området som eksempelvis Medieansvarsloven og Markedsføringsloven.

Desuden gælder nedenstående, supplerende presseetiske regler for alle medieplatforme. Sprogligt og stilmæssigt adskiller eksempelvis print og web sig, men brugere og læsere kan forvente samme, grundlæggende etiske standard.

Fairness

Krav om hurtighed må aldrig tilsidesætte troværdighed. Vi viderebringer kun historier, oplysninger, opdateringer og citater fra kilder og andre medier, som vi efter bedste overbevisning kan stå inde for. Det gælder i særlig grad følsomme sager som trafikulykker, forbrydelser, personulykker, konkurser m.m.

Vi hører altid modparten. Vi lader hellere en historie med grove anklager/potentielle konsekvenser vente, indtil alle berørte parter har haft mulighed for at kommentere, end vi bringer den uimodsagt. På de digitale platforme kan kravet om hurtighed gøre det umuligt at få alle relevante kilder med fra start. Det skal i givet fald fremgå af historien.

Redaktionsledelsen tages med på råd, når hurtighed undtagelsesvis tillægges højeste prioritet. Bringer vi historien uden at have fået fat i modparten, har journalisten fortsat pligt til at søge sidstnævntes kommentar, så længe det er journalistisk relevant.

Efter et interview kan en kilde bede om at se, hvad vedkommende citeres for, og få mulighed for at gøre opmærksom på eventuelle faktuelle fejl og misforståelser. Vinkling, prioritering, udeladelser og andre redaktionelle vurderinger er alene journalistens og redaktionens afgørelse. Journalisten skal gøre kilden opmærksom på reglerne og aftale en deadline for svar. I særlige tilfælde kan en kilde få hele artiklen at se. Det afgøres af journalisten og afhænger af kildetype (graden af professionalitet) og artiklens art.

Hvis det efter flere forsøg ikke er lykkedes at få en kommentar fra en kilde, som der i en artikel fremsættes beskyldninger imod, og artiklen bringes uden kommentar fra kilden, skal det fremgå af artiklen, og det skal forklares, hvordan og hvor mange gange vi har forsøgt at kontakte kilden.

Retsreportage

I politi- og retsreportager nævner vi ikke navne, initialer eller lignende på implicerede, før der er faldet dom i sagen. Vi bringer navn og alder på dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel eller forvaring. Vi nævner navn efter dom ved første instans.

Undtagelser:

• Vi nævner ikke navn på den dømte i incestsager, hvis den dømtes navn kan tjene til identificering af ofret.

• Vi nævner navn på personer, der bærer "gyldne kæder", selv om de ikke er domfældte, og selv om de får en dom på under et års ubetinget fængsel. Chefredaktionen konsulteres, inden navn offentliggøres.

• Vi nævner navn, selv om straffen er mindre end et års ubetinget fængsel, hvis en person dømmes for en lovovertrædelse inden for et område, hvor vedkommende beklæder en tillidspost, har en særlig stilling eller har en særlig uddannelse. Chefredaktionen konsulteres, inden navn offentliggøres.

• Vi kan bringe navn på sigtede/tiltalte før en dom, hvis den sigtede selv vælger at deltage i den offentlige debat eller frivilligt medvirker i vores dækning, eller hvis særlige forhold i sagen gør sig gældende. Chefredaktionen konsulteres, inden navn offentliggøres.

I andre sager – eksempelvis miljøsager og civile sager – nævnes navn fra sagens start uanset straffens længde, hvis det er væsentligt for forståelsen af sagen.

Fødevarestyrelsen uddeler smileys efter kontrol af virksomheder. Vi skriver som udgangspunkt om afgørelser, hvor virksomheden tildeles smiely i kategori 4 (den sureste smiley). Før omtale af andre smiley-kategorier konsulteres chefredaktionen.

Foto

Jysk Fynske Medier afspejler virkeligheden og bringer derfor billeder fra ulykker, krige, terrorhandlinger og naturkatastrofer.

• Billeder af døde og hårdt kvæstede i forbindelse med krige, terror og naturkatastrofer bringes dog kun, når der er væsentlig, journalistisk begrundelse for det og altid med det fornødne hensyn til ofre og pårørende. Chefredaktionen konsulteres før offentliggørelse.

• I forbindelse med trafikulykker og lignende viser vi som udgangspunkt ikke billeder af lig, selv om disse er tildækkede. Vi bringer ikke billeder af genkendelige tilskadekomne i forbindelse med ulykker uden deres tilsagn. Chefredaktionen konsulteres før offentliggørelse.

• Jysk Fynske Medier bruger både video og still-billeder i dækningen af trafikulykker og lignende. Det tilstræbes, at hvert billede og hver optagelse giver et selvstændigt bidrag til at belyse ulykken, scenen og omstændighederne. Det betyder eksempelvis, at vi ikke fra en trafikulykke bringer mange og stort set identiske billeder.

• Ved ulykker, forbrydelser og lignende særlige omstændigheder bringes navne på omkomne af hensyn til eventuelle pårørende først, når nærmeste pårørende er underrettet. Vi slører nummerplader og lignende kendetegn på køretøjer, der umiddelbart kan føre til identifikation, inden pårørende er underrettet.

• Jysk Fynske Medier bringer ikke manipulerede fotos. Hvis fotos er ændret til illustrationsbrug – for eksempel i collageform eller som bearbejdede temabilleder – skal det klart fremgå af billedteksten.

• Jysk Fynske Medier bringer gerne billeder taget af andre end koncernens medarbejdere, men der skal være sikkerhed for, at fotografen har givet tilsagn om, at billedet kan anvendes. Ved tvivl kontaktes chefredaktionen.

Medarbejderne

Jysk Fynske Medier værdsætter, at medarbejdere er engagerede i lokalsamfundet gennem eksempelvis medlemskab af lokale foreninger. Redaktionelle medarbejdere har ansvar for at fremstå som troværdige og uvildige uden partsinteresser i forhold til deres journalistiske arbejde. Det indebærer eksempelvis, at de ikke påtager sig arbejde eller tillidshverv inden for egne stofområder, at de ikke bruger nærmeste familie som kilder i artikler, og at de ikke dækker begivenheder, hvor de selv har en aktiv eller passiv rolle som arrangør, konferencier eller lignende. Derfor skal der indhentes tilladelse hos chefredaktionen, inden man påtager sig hverv i råd, nævn, udvalg og bestyrelser, såfremt hvervene kan rejse tvivl om den redaktionelle medarbejders journalistiske troværdighed og habilitet.

Jysk Fynske Medier begrænser ikke ansattes grundlovssikrede ret til at være medlem af politiske partier, foreninger eller organisationer. Men kravet om troværdighed kan gøre et politisk eller andet engagement uforeneligt med dele af arbejdet på redaktionen.

Det står enhver medarbejder frit at ytre sig i andre medier, men det er i alle sammenhænge den enkeltes ansvar at forvalte sin integritet og troværdighed, så den ikke kan drages i tvivl hos læsere og kilder i forhold til arbejdet hos Jysk Fynske Medier.

Som medarbejder må man ikke optræde i hverken sociale eller traditionelle medier på en måde, der kan kompromittere Jysk Fynske Medier, kolleger eller kilder.

Redaktionelle medarbejdere på Jysk Fynske medier skriver ikke læserbreve eller debatindlæg i egne medier. Medarbejdere orienterer ledelsen, hvis de inviteres til at deltage i journalistisk sammenhæng i andre medier.

Redaktionelle medarbejdere på Jysk Fynske Medier må ikke påtage sig nogen journalistisk opgave uden for virksomheden, med mindre man har chefredaktionens tilladelse til det.

Redaktionelle medarbejdere på Jysk Fynske Medier må ikke modtage gaver fra kilder eller forretningsforbindelser af en værdi over 500 kroner og aldrig under nogen omstændigheder modtage gaver, hvor de kan have karakter af betaling for eller kvittering for redaktionel omtale eller forsøg på påvirkning af journalistikken. Tvivlstilfælde forelægges chefredaktionen.