The Beatles genopstod i Grenaa Kirke
Grenaa: Onsdag 4. juni genopstod the Beatles i Grenaa Kirke. Der var på alle måder lagt op til noget stort, da Grenaa holdt Beatles-festival i starten af juni. Kirke- og kulturmedarbejder i Grenaa Sogn, Helle Rosholm, havde i samarbejde med minikonfirmander fra 3. A og B på Kattegatskolen sat sig for at genskabe de fire Beatler i fuld størrelse. Hønsetråd, papmaché, malertape, maling, rhinsten, trælim og gå-på-mod blev blandet med godt humør i Grenaa sognegård, hvor kreativiteten boblede hele eftermiddagen. Resultatet blev fire figurer, der i kirkens våbenhus kunne tage imod de næsten 400 mennesker, der samme aften var taget i kirke for at høre orgel, klaver og kor fortolke Beatles-sange i dialog med tekster fra salmernes bog, præsenteret af sognepræst Christina Philipstatt.
Mest læste
-
Butikken i Vejles gågade er allerede lukket: Den åbnede for kun fire måneder siden
-
Her kan du få dine favoritter med i kapløbet om at blive Byens Bedste
-
Klumme: Av min pengepung for et nyt pas
-
Klumme: Bare fordi man er kvinde og præst, er det da ikke underligt at solbade topløs
-
Asiatisk supermarked sætter dato på første åbningsdag i storcentret