Annonce
Covid-19

Bliv testet for corona på Frederiksberg Rådhus

Tre weekender i de kommende måneder vil der være mobilt coronatestcenter i rådhushallen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce

Region Hovedstaden etablerer et mobilt testcenter i rådhushallen på Frederiksberg Rådhus tre weekender (fredag-søndag) i de kommende måneder. Der kan alle Frederiksberg-borgere blive testet for corona uden tidsbestilling.

De tre weekender, det drejer sig om, er: 23.-25. oktober, 27.-29. november og 18.-20. december. Åbningstiderne er: fredage kl. 08.00-14.00, lørdage og søndage kl. 10.00-16.00.

Alle besøgende skal bære mundbind for at komme ind på testcentret. Det er fortsat også muligt at blive testet alle dage på regionens faste testcentre. Det kræver dog tidsbestilling, som kan ske på coronaproever.dk.

Borgmester Simon Aggesen (K) siger om tiltaget:

- Frederiksberg har længe ønsket et lokalt testcenter, så jeg er glad for, at dialogen med regionen nu resulterer i denne mulighed. Jeg håber, det vil gøre det lettere og mere fleksibelt for Frederiksberg-borgerne at blive testet med dette lokale supplement til regionens stationære testcentre, siger han.

Rådmand Balder Mørk Andersen (SF), som tilbage i september stillede forslaget om et lokalt testcenter, udtaler:

- Jeg er glad og tilfreds med, at denne løsning er blevet mulig. Det er i hvert fald en væsentlig mulighed for borgere, der af bevægelsesmæssige eller økonomiske årsager, ellers kunne have været nødsaget til at fravælge at blive testet. Derfor er det et væsentligt initiativ i arbejdet for at modvirke ulighed i sundhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Er jeg en dårlig mor, Christina?

Klumme

Den største beslutning

Debat

Levende begravet på Rahbeks Allé

Debat

Konservative svigter vores butikker

Debat

Øget fokus på entreprenørsvigt

Annonce