Annonce
Klumme

Byen og præsten: Drømmestof

"Der er ikke så meget plads til det i vores nutid. Drømme er der ikke mange af, og hvis man har nogle, holder man dem for sig selv. Drømme er en smule pinlige og naive. Noget der hører fortiden til f.eks. 60’ernes ungdomsoprør og hippiebevægelsen", skriver Christina Mertz Fundrup i denne uges 'Byen og præsten'-klumme. Foto: folkekirken-frederiksberg.dk
Annonce

Der er ting, vi aldrig i livet kunne drømme om at drømme om. – Men vi gør det alligevel.

I drømmene er vi mere ærlige og sande end stort set alle andre steder. Især de to verdenskendte psykoanalytikere Sigmund Freud og C. G. Jung førte drømmene ind i den virkelige, vågne verden og tog dem grundig under lup. For drømme er guld, der ærligt kan fortælle os, hvordan vores ofte skjulte, modererede følelsesliv i grunden har det.

Det er vores ubevidste, der ligesom en fisk, dukker op fra det plumrede søvand og dyndet, slår et slag med halen og forsvinder ned i det dunkle igen. Vi ser den, og forstår måske ikke lige med det første, hvad den vil fortælle os. Men med tiden, og en senere klarsynethed for vores daværende livssituation, vil drømmen kunne sige os noget grundlæggende og væsentligt, som vi ikke ville kunne nå til ad andre veje.


Også i kirken synes jeg, vi mangler den drømmende dimension. Vi har rigtig nok mål, visioner og handlingsplaner, (gade vide, hvordan Gud egentlig forholder sig til handlingsplaner) som alle kirker i hele landet skal formulere og forsøge at handle efter. Men det ville være skønt, hvis der også blev nedsat et ”drømme-udvalg” en dag


Drømmedagbøger, noter kradset ned i stor hast og stadig, næsten i søvnens favntag, er virkelig interessant læsning, for ofte giver de med lysende klarhed adgang til det der ligger under overfalden og skrumler.

- og bare rolig! Alle drømmer, så ingen er udelukket fra underbevidsthedens guldminer. Det kan dog kræve øvelse, at få dem med til overfladen igen. – men de er der.

Drømme var Shakespeares grundstof for de vittige, foruroligende, romantiske og blodige stykker, han skrev. ”We are such stuff, as dreams are made on. And our little life, is rounded with a sleep”. Som drømmestof går vi rundt i vores liv, som omgivet af en stor søvn. En livstydning viser sig. Døre og muligheder åbner sig. For er det ikke lige netop dét drømme kan? Åbne sig i en evighed.

Det synes jeg, er værd at bemærke. At huske, udleve og leve af. Ikke sådan, at vi skal rende konsekvensløst rundt som bevidstløse zombier. Men ved at tænke os selv og den materielle verden, vi lever i, som mere transparent og flydende.

Indrømmet. Der er ikke så meget plads til det i vores nutid. Drømme er der ikke mange af, og hvis man har nogle, holder man dem for sig selv. Drømme er en smule pinlige og naive. Noget der hører fortiden til f.eks. 60’ernes ungdomsoprør og hippiebevægelsen.

Også i kirken synes jeg, vi mangler den drømmende dimension. Vi har rigtig nok mål, visioner og handlingsplaner, (gade vide, hvordan Gud egentlig forholder sig til handlingsplaner) som alle kirker i hele landet skal formulere og forsøge at handle efter. Men det ville være skønt, hvis der også blev nedsat et ”drømme-udvalg” en dag.

Det behøvede måske ikke være helt så stort, som Martin Luther Kings i Washington i 1963. Og så alligevel. Hvorfor ikke?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Løftet pegefinger

Københavns Politi inden udsigt til hedebølge: Vi er nødt til at stramme skruen

Debat

Nye målebånd til kommunen

Debat

Opkald plads efter Bent Fabricius-Bjerre

Læserbrev

Glem ikke p-pladser ved rådhuset

Cirkus

Cirkus Arli holder jubilæumsforestilling

Annonce