Annonce
Debat

Mændenes kønskamp i den frederiksbergske folkeskole

- I kølvandet på mændenes internationale kampdag kunne man med fordel drøfte, hvorfor mænd er overrepræsenterede i stort set alle de dårlige statistikker, skriver David Munis Zepernick (R) blandt andet i dette debatindlæg. Foto: Bo Børresen
Annonce

Læserbrev: 19. november var mændenes internationale kampdag. Det trak, modsat kvindernes internationale kampdag 8. marts, ikke mange overskrifter. De færreste har vel nogensinde hørt om den dag.

Personligt er jeg lidt skeptisk, og idéen om 'kønskamp' og særlige kampdage ligger mig egentlig fjernt. Men hvis det ene køn kæmper, og det andet lader stå til, så bliver kampen for ligestilling selvfølgelig ulige og udfaldet skævt.

Hvis man er oprigtigt optaget af ligestilling på samfundets bund, så kan det undre, at mændene fylder så lidt i debatten og overlader hele banen i ligestillingsdebatten til kvinder i den kreative og øvre middelklasse. Det har selvfølgelig konsekvenser for, hvad og hvordan vi diskuterer ligestilling.


Ét af de store ligestillingsproblemer er det forhold, at dobbelt så mange drenge som piger ikke får en uddannelse udover folkeskolen.

David Munis Zepernick (R)


I kølvandet på mændenes internationale kampdag kunne man med fordel drøfte, hvorfor mænd er overrepræsenterede i stort set alle de dårlige statistikker. Bunden af samfundet udgøres i dag ikke længere af den arketypiske enlige mor, men langt oftere af en enlig - oftest barnløs - uuddannet mand, som kæmper med arbejdsløshed og/eller misbrug. Nå ja, og som heller ikke har det store held på datingmarkedet.

Ét af de store ligestillingsproblemer er det forhold, at dobbelt så mange drenge som piger ikke får en uddannelse udover folkeskolen. Her ligger kimen til de måske største ligestillingsmæssige udfordringer i dagens Danmark.

På Frederiksberg skal vi genbesøge strategien for fremtidens frederiksbergske folkeskole. Her bør vi prioritere en skole, hvor der også er rum til udvikling for de raske drenge, og hvor løsningen ikke er endnu en diagnose. Det vil jeg kæmpe for - hver dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Nikolaj Bøgh: Aveny-T permanent på finansloven

Debat

SF: Humor skal give en renere by

Debat

Corona-caffelatte-abstinenser hos de radikale?

Klumme

Revykongens villa

Annonce